Flere måneders ventetid på hjælp til angst og depression i hovedstaden

Velfærd

27/07/2017 13:12

Nick Allentoft

Køen til psykologbehandling med tilskud fra det offentlige er i snit på næsten tre måneder, fortæller DR København.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ventetiden nærmer sig nemlig tre måneder, hvis man skal have hjælp gennem den sygesikringsstøttede psykologbehandling. Det skriver DR P4 København.   Ventetiden for at se en psykolog er i regionen steget med 12,4 procent på bare fire år. Det viser tal fra Dansk Psykologforening.

Én af dem, der kender til problemet, er Pia Callesen, der er klinikchef i psykologklinikken Cektos, der blandt andet har en afdeling i København, Hellerup og Næstved.

- Klienterne ringer ind, men må vente i seks til otte måneder for at få en tid med brug af deres henvisning fra lægen, siger hun til DR P4 København.   Og det er dybt problematisk, hvis man for eksempel går længe rundt med en ubehandlet depression. Det siger konsulent i Dansk Psykologforening Anne Mette Marker Mertz.   - Man risikerer at få en lagt værre depression, end man oprindeligt havde, og det kan betyde, at man ender i psykiatrien. Det kan have store personlige konsekvenser for personen selv og for vedkommendes pårørende, siger hun til DR P4 København.   Samme melding kommer fra landsformanden i foreningen Sind, Knud Kristensen. Han peger på, at den lange ventetid kan få store konsekvenser - også for samfundet.   - For mange af dem ender det jo med, at de bliver så syge, at de får behov for behandling i den regionale psykiatri, måske endda ligefrem indlæggelse. Så for alle parter er det en dårlig idé, siger han til DR P4 København.   Og selvom det er muligt at komme hurtigere til, hvis man selv betaler det fulde beløb, er det ikke nogen holdbar løsning, siger Knud Kristensen.

- Vi kan ikke forstå, hvorfor man selv skal betale for at gå til psykolog, mens man får det gratis, hvis man venter, til man er så syg, at man skal behandles af en psykiater, siger han til DR P4 København.

Klinikchef Pia Callesen mener, at problemerne med de lange ventelister blandt andet ville kunne løses, hvis man lod pengene følge patienten.    Ifølge Jacob Jensen, der er finansordfører for Venstre, arbejder man stenhårdt på at skabe så korte ventelister som muligt. Og han er positiv over ideen med et mere frit psykologvalg.   - For mig at se skal det ikke være en kommunegrænse eller en regionsgrænse, der hindrer et sygt menneske i at få hjælp. Så jeg vil meget gerne være med til at sætte patienten før systemerne og dermed også sikre den frit valgs-mulighed, der bliver lagt op til, siger han til DR P4 København.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.