Foto: Alper Cugun

Ghettoudspil vil give politiet tilladelse til at aflytte flere i hjemmet

Politik

16/03/2018 11:07

Freja Eriksen

Hvis din nabo ringer til politiet med mistanke om, at der foregår gentagen vold i dit hjem, får politiet fremover mulighed for at overvåge og aflytte din bolig og telefon, skriver Politiken fredag.

Det er en af konsekvenserne af regeringens nye ghettoudspil. Ifølge ghettoplanen vil regeringen »sikre, at gerningsmændene bliver stillet til ansvar for deres handlinger«. Derfor skal politiet have »adgang til flere efterforskningsmæssige redskaber til at opklare sagerne« om gentagen vold i hjemmet. 

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Konkret betyder regeringens forslag, at politiet ved mistanke om vold i hjemmet ved gentagelsestilfælde kan indhente en retskendelse og få adgang til at foretage aflytning af husrum og telefoner, indhente teleoplysninger samt overvåge boligen. Det oplyser Justitsministeriet i en mail til Politiken.

Politiets nye værktøjer bekymrer formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater Kristian Mølgaard: 

Ghettoer

Læs mere om regeringens ghettoudspil og de omstridte beboelsesområder på vores temaside. 

 

»Jeg kan konstatere, at jo flere bestemmelser man får ind, som kan generere en aflytning, jo flere aflytninger vil potentielt kunne etableres. Og hvis aflytning ikke er efterforskningsmæssigt relevant i forhold til den kriminalitetstype, så er resultatet, at man sætter privatlivet på spil«, siger han til Politiken.

Når politiet får lov at aflytte mor og far ved mistanke om gentagen vold i hjemmet, skyldes det, at regeringen vil fordoble straffen for simpelt vold til seks års fængsel. En så høj strafferamme giver politiet mulighed for at benytte aflytning og overvågning.

 

Mest Læste

Annonce