Iværksættere går sammen om venturefond: Vil føre nordiske start-ups ud i verden

Infrastruktur

05/09/2017 10:10

Nick Allentoft

Af iværksættere, for iværksættere, lyder det fra 30 succesfulde danske tech-investorer. De er gået sammen om at stifte en venturefond, der skal investere i startups i Danmark og resten af Norden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark og Norden har mange interessante startups med globalt potentiale. De nordiske lande har vakt interesse i Silicon Valley, senest eksemplificeret med massive investeringer i danske Unity og Netlify.   Men der er mangel på kapital til iværksættervirksomheder i deres allertidligste faser, og det hæmmer danske og nordiske tech startups. Konsekvensen er at mange gode idéer og startups ikke bliver til nye stærke vækstvirksomheder.
Det er afsættet for at 30 tech-iværksættere er gået sammen om iværksætterfonden byFounders, der vil tilbyde vækstkapital til startups i Danmark og resten af Norden. Udover penge fra gruppen af iværksættere har fonden også opbakning fra en række institutionelle investorer. Samlet er fonden klar til at investere mere end 750 millioner kroner over de næste 10 år.

“Vi er en fond for iværksættere af iværksættere, stiftet af en række af de mest succesfulde danske tech-iværksættere. Vi har allesammen været en del af startup-miljøet gennem mange år og har dyb operationel erfaring. Det gør os i stand til at spotte det næste talent og hjælpe med at udvikle det,” siger Tommy Andersen, der sammen med Eric Lagier står i spidsen for byFounders.

Tommy Andersen er én af Danmarks mest kendte serieiværksættere, der blandt andet står bag Embedit og senest Libratone. Han er meget aktiv investor i det danske iværksættermiljø, og han har været med til at stifte Nordic Makers, ligesom han er medlem af Regeringens Iværksætterpanel.

Eric Lagier har været involveret i nogle af Nordens mest succesfulde tech-virksomheder, heriblandt Skype og Tradeshift og senest Memolane, som han solgte til HP for fire år siden. Han har de seneste syv år opholdt sig i Silicon Valley, hvor han har drevet sin egen virksomhed og hjulpet en lang række danske startups med at etablere sig i USA, blandt andet Vivino og Realm.

Målsætningen er globale succeser
byFounders er en “early stage” investeringsfond, som går tidligt ind og investerer i virksomheder, mens de stadig er meget unge. Fonden har fokus på danske og nordiske tech-startups med globalt potentiale og vil investere bredt i både software, services og produkter.

“Norden har et stort potentiale for at skabe flere internationale vækstvirksomheder. Virksomheder som Spotify, Unity, og Zendesk har allerede vist vejen, og Silicon Valley har derfor fået øjnene op for Norden. Vores stærke gruppe af tech-iværksættere giver os en unik og tidlig adgang til de mest interessante nye tech startups i Norden. Krydrer du det med bred operationel støtte og et kæmpe internationalt netværk, specielt i Silicon Valley, så har du opskriften på en succesfuld venture fond, som vi nu glæder os til at gå i luften med,” siger Eric Lagier.

Om byFounders
Fonden er for iværksættere og skabt af iværksættere og vil tilbyde både finansiering, operationel hjælp og adgang til internationalt netværk til startups i Danmark og resten af Norden for at hjælpe disse med deres globale ekspansion. Bag fonden står 30 af Danmarks og Nordens mest succesfulde tech-iværksættere, primært bosat i Danmark og USA.

  Listen af tech-iværksættere i fonden:
  • Eric Lagier: Skype, Tradeshift, Memolane
  • Tommy Andersen: Embedit, Libratone
  • Bjarne Christiansen: Realm
  • Christian Birk: Endomondo, Investor
  • Christian Lindholm: Fjord, Vertical, Koru
  • Claus Moseholm: GoViral, Investor
  • Danny Lange: Microsoft, Amazon, Uber, Unity
  • David Helgason: Unity
  • Gert Sylvest: Tradeshift
  • Heini Zachariassen: Vivino
  • Henrik Rosendahl: CloudVolumes
  • Jacob Aqraou: Finexia, Ebay
  • Jakob Jønck: Endomondo, SimpleFeast
  • Jesper Højberg Christensen: Advice
  • Juha Christensen: Cloudmade, Cogniance
  • Kaare Danielsen: Jobindex
  • Kasper Hulthin: Podio, Peakon
  • Lars Fløe Nielsen: Sitecore
  • Lars Thinggaard: Milestone Systems
  • Michael Drejer: ProPeople, FFW
  • Michael Moesgaard Andersen: CBB Mobil, Configit
  • Mikkel Hippe Bruun: Tradeshift
  • Moonis Kamil: Onfone, iPosen
  • Morten Primdahl: Zendesk
  • Peter Hartzbech: iMotions
  • Peter Holten Muhlmann: Trustpilot
  • Peter M. Jensen: ParStream, Presidiohealth, StopTheHacker
  • Robin Daniels: Salesforce, Box, Vera, Linkedin
  • Sten Tamkivi: Skype, Teleport
  • Thomas Madsen-Mygdal: Podio, 23, CPHFTW
  • Tommy Ahlers: Zyb, Podio
  • Torsten Kolind: YouNoodle

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.