Kontanthjælpsloft: København afsætter penge til de hårdest ramte

Velfærd

14/09/2016 14:30

Nick Allentoft

Politikerne afsætter pulje til at støtte de borgere, der bliver hårdest ramt af kontanthjælpsloftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er en hjælpende hånd på vej til de kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet i Københavns Kommune.

Som en del af budgettet for næste år er der aftalt en fireårig pulje på 22 millioner kroner. Puljen skal støtte de københavnere, som står til at blive ramt af regeringens kontanthjælpsloft, skriver DR København.

Pengene skal gå til at hjælpe økonomisk pressede borgere, der på grund af loftet ikke har råd til helt nødvendige udgifter som for eksempel tandlæge, briller, medicin eller flytning.

- Når man har så få penge, som man har på de her fattigdomsydelser, er det ikke muligt at finde pengene i husholdningsøkonomien, og der kan kommunen så støtte op, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) til DR København.

Det bliver sagsbehandlere, der skal vurdere kontanthjælpsmodtagernes ansøgninger om støtte . Det er en model, kommunen tidligere har taget i brug.

- Man har tidligere haft en pulje til hjælp i særlige tilfælde. Vi har gode erfaringer med, at man laver en konkret vurdering fra sag til sag, siger Ninna Thomsen til DR København.

I Københavns Kommune står mere end 3500 borgere til at blive ramt af kontanthjælpsloftet. Den københavnske hjælpepulje er en del af kommunens budgetaftale, som alle partierne på Københavns Rådhus har været enige om at indgå.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.