En snigende detailstyring fra Slotsholmen æder sig bid for bid ind på den lokale ledelsesfrihed på landets ungdoms- og voksenuddannelser. Nye indberetningskrav, store reformer og flere statslige krav om en strammere økonomisk styring er i stigende grad med til at udhule ledelsesrummet på de danske gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner.
Det mener flere og flere af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en ny rundspørge, som i dag bliver offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
Rundspørgen er besvaret af 64 pct. af de i alt 436 rektorer og bestyrelsesformænd på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser. Og selv om de fleste rektorer og bestyrelsesformænd stadig tilkendegiver, at ministeriets udstukne rammer ”i nogen grad” giver et passende ledelsesrum til den lokale bestyrelse og skoleledelse, så er andelen af positive svar faldet markant i forhold til sidste undersøgelse i 2013. Samlet set er der i dag 42 pct. af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd, der enten ”slet ikke” eller ”i mindre grad” mener, at de har et passende ledelsesrum. Det er steget fra 35 pct. i 2013.
Dermed er undersøgelsen et signal om en stadigt tiltagende statslig detailstyring og en gradvis udhuling af uddannelsesinstitutionernes reelle selveje, mener flere af skolernes ledere, der opfordrer til politisk debat om den statslige styring af uddannelsesinstitutionerne.
”Den snigende detailstyring og den øgede centralisering gør, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at kaste tingene op i luften og tage en diskussion af, om det er den rigtige måde, vi driver uddannelsesinstitutioner på,” siger formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, der er rektor på Kolding HF & VUC, til Mandag Morgen.
”Jo mere detailstyring, jo mindre ledelsesrum på de enkelte skoler, og jo mere kommer institutionerne til at ligne hinanden. Og til sidst kan man jo spørge, om der så overhovedet er behov for selveje? Det er den yderste konsekvens af, at det går den forkerte vej. Og der savner jeg en politisk diskussion,” siger Verner Rylander-Hansen.
Han bliver bakket op af formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Peter Amstrup, der er direktør for ungdomsuddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.
”Siden årtusindeskiftet har vi oplevet, at politikere gennem ministeriet ønsker at styre og kontrollere de selvejende uddannelsesinstitutioner mere og mere ned i detaljen. Men det typisk på en måde, så institutionerne stadig selv skal have ansvaret, hvis det går galt,” siger Peter Amstrup.
Han henviser til, at Folketinget og daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) i 1991 besluttede af lade de dengang statsejede erhvervsskoler overgå til selveje med begrundelsen om, at det ville skabe mere dynamik, driftighed og udvikling. Og det har erfaringerne de sidste 25 år da også vist.
“Hvis man går tilbage til statsstyret, så er det nogle helt andre typer ledere, man skal have på skolerne. Det kan man jo godt beslutte. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er langt bedre for uddannelserne at have selvejende institutioner. Men så må man også give plads til et reelt selveje. Politikerne vil gerne styre helt ned i detaljen, og samtidig overlader de ansvaret til institutionerne. Det går ikke. Man kan ikke få det bedste af to verdener,” siger Peter Amstrup.
Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, påpeger, at undersøgelserne i både 2013 og 2017 er gennemført i en periode, hvor Folketinget har vedtaget meget omfattende reformer på hele uddannelsesområdet. Siden årtusindskiftet har lederne på ungdoms- og voksenuddannelser skullet forholde sig til mere end 20 reformer, og for at sikre reformernes implementering har ministeriet dertil lanceret styringstiltag, udsendt vejledninger og bedt om dokumentation.
”Vi risikerer at der bliver så meget fokus på at måle og styre, at institutionerne ikke har mulighed for at sætte deres egen strategiske retning. Der er selvfølgelig brug for en fornuftig balance mellem tillid og kontrol. Men de her tal tyder desværre på, at balancen nogle steder er tippet for meget over mod kontrol, og at ledere og bestyrelser ikke har de frihedsrettigheder, der skal til for at de kan sætte den retning, de gerne vil,” siger Stina Vrang Elias til Mandag Morgen.
Hele historien hos MandagMorgen
