"Jeg glæder mig rigtig meget til denne opgave. Og jeg glæder mig til at være med til at fortsætte den grønne omstilling", fortæller Lars Chr. Lilleholt.

Lilleholt tager klima og miljø: Jeg glæder mig til opgaven

Politik

28/06/2015 11:17

Nick Allentoft

Lars Chr. Lilleholt bliver ny energi-, forsynings- og klimaminister. Og fynboen glæder sig til opgaven, siger han til TV 2/FYN.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det fortæller han søndag morgen.

- Jeg er meget, meget glad og tilfreds. Det var ikke ventet, at jeg skulle være minister. Jeg ser frem til den opgave, siger han til TV 2/FYN.

Ny regering

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

Den 50-årige odenseaner har siden 2005 været partiets energi- og klimaordfører, og han træder dermed ind i den nye Venstre-regering, som blev en kendsgering, da det fredag aften stod klart, at de tre, andre borgerlige partier ikke ville gå med i regeringen.

- Jeg glæder mig rigtig meget til denne opgave. Og jeg glæder mig til at være med til at fortsætte den grønne omstilling, fortæller han.

Lars Chr. Lilleholt har siden 2001 været valgt ind i Folketinget for Venstre. Før det var han i to, kortere perioder midlertidigt folketingsmedlem for partiet. Og nu får han altså ansvaret for blandt andet energi- og klimapolitikken.

- Vi skal skabe et samfund, hvor der er plads til både de energitunge virksomheder og de grønne virksomheder, og det handler for regeringen om at finde den rette balance, så vi ikke skubber de energitunge virksomheder ud af Danmark, men sikrer, at der fortsat er plads til dem - og samtidig bevarer Danmark som et udstillingsvindue for denne grønne energiteknologi. Balancen er det vigtigste - således at både erhvervslivet og forbrugere er i stand til at betale regningen for denne opgave, forklarer han til TV 2/FYN.

Lars Chr. Lilleholt er også medlem af byrådet i Odense. Han fortæller til TV 2/FYN, at han træder ud af byrådet mandag morgen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.