Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Molslinjen med markant initiativ - kommer d. 15. december

Sundhed

01/12/2022 15:04

J. Bøgen

Den kan afhentes gratis i havnene i Aarhus og Rønne.

Molslinjen tilslutter sig Solsikkeprogrammet og sætter fokus på tilgængelighed for passagerer med usynlige handicap.

Fra den 15. december 2022 kan Molslinjens færgegæster i hele landet sejle og bære Solsikken.

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

Det betyder blandt andet, at alle rederiets medarbejdere trænes, så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikken betyder og hvordan man bedst møder en person, der har valgt at gøre det usynlige handicap synligt med Solsikken.

Det skal gøre det nemmere for personer med udfordringer som øjet ikke kan se, og samtidig gøre det tydeligt for både medarbejdere og færgegæster, at der kan være behov for noget ekstra.

"Molslinjens færger er flydende broer, der forbinder Danmark, og som i mange tilfælde sikrer forbindelsen mellem øerne. Bevægelsesfrihed er et nøgleord hos os, og derfor er det også meget vigtigt for os, at vi kan byde alle velkommen på en tryg måde ombord på Molslinjens færger," siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Solsikkesnoren kan bæres ombord på færgen og i havnene, og kan give alle med et skjult handicap, mulighed for at gøre det synligt, når der er behov for det.

"Der er mange elementer, der skal tages højde for, når man rejser med kollektiv transport som Molslinjen. Ved at uddanne og træne rederiets medarbejdere sikrer vi ikke kun, at de hurtigt kan spotte en person med et skjult handicap, men vi håber og tror også på, at det kommer til at give en tryghed for alle," siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Molslinjen vil igangsætte en kampagne med information til alle færgegæster, så de kan bidrage til en mere tryg færgerejse for alle.

Solsikkesnoren bliver tilgængelig i Molslinjens havne i Aarhus og Rønne og kan afhentes gratis.

Foto: Pressemeddelelse, Molslinjen

Mest Læste

Annonce