Lucas Andreas
Det tager pludselig fart.
Det er ikke nogen hemmelighed, at hukommelsen kan blive forværret med alderen.
Ny, omfattende hjerneforskning viser dog, at udviklingen ikke altid følger en jævn kurve. Hos en del mennesker kan der komme perioder, hvor tilbagegangen pludselig tager fart, uden at årsagen kan spores til én enkelt skade i hjernen.
I stedet ser forandringen ud til at hænge sammen med små, samtidige ændringer i store dele af hjernen, som samler sig over år.
Resultaterne bygger på en stor analyse, hvor internationale forskere har samlet mere end 10.000 MR scanninger og over 13.000 hukommelsestests fra knap 3.700 raske voksne, hentet fra 13 langtidsstudier.
Studiet er publiceret i Nature Communications og giver et sjældent detaljeret billede af, hvordan hukommelsesfunktion og hjernestruktur hænger sammen gennem voksenlivet.
En central pointe er, at hukommelsestab hos raske ikke nødvendigvis er en stille, lineær proces. Flere deltagere havde en lang periode med relativ stabilitet, hvorefter præstationerne faldt hurtigere.
Forskerne kobler mønstret til tiltagende svind af hjernevæv. Når faldet i volumen passerer et vist niveau, bliver effekten på hukommelsen tydeligere, som om systemet når et tipping point.
Fundene udfordrer også en udbredt forklaring, hvor genetisk risiko for Alzheimers får hovedrollen. Kendte risikogener kunne ikke alene forklare, hvem der oplevede den hurtigere tilbagegang. Også personer uden de klassiske genetiske markører kunne vise samme accelererede udvikling.
Hippocampus, som ofte fremhæves som hukommelsens knudepunkt, var fortsat vigtig. Samtidig fandt forskerne tydelige sammenhænge i en lang række andre områder, både i hjernebarken og i dybere strukturer.
Billedet peger dermed på, at sund aldring også kan indebære en bred sårbarhed, hvor hjernen ældes som et netværk snarere end som et enkelt sted.
Perspektivet er, at man tidligere kan identificere personer med et hurtigere fald i hjernestruktur og dermed større risiko for en stejlere hukommelsesnedgang. Forskernes håb er, at indsatsen i højere grad kan målrettes med individuel rådgivning og forebyggelse, før ændringerne bliver tydelige i hverdagen.
