Foto: Shutterstock

Sundhedsstyrelsen indrømmer: Det skal gøres bedre

Sundhed

01/03/2021 11:48

Theis

Særligt et område kræver forbedring, fortæller Sundhedsstyrelsen.

Over en halv million vaccinedoser er nu givet, men der er forskelle på tværs af landet.

Det fortæller Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor styrelsen også indrømmer, at der er plads til forbedring på et område. 

I alt har 320.908 personer modtaget første vaccination hvoraf 175.555 personer er blevet færdigvaccinerede med to stik. Mange af de vaccinedoser, vi får leveret nu kan vi bruge til at vaccinere nye målgrupper, fordi de personer, der blev vaccineret i slutningen af december og i løbet af januar, nu er blevet færdigvaccinerede. 

Det vækker glæde hos styrelsens direktør. 

”Jeg er glad for at vi nu kan komme videre med at få vaccineret flere af de personer, der er særligt sårbare over for smitte med ny coronavirus,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Over 90 procent af alle plejehjemsbeboere har modtaget første vaccinationsstik.

For personer mellem på 85-89 år er det 65% og for personer på 90 år eller ældre er det 76%, der har fået første stik, oplyser Sundhedsstyrelsen. 

Et område halter

Lige nu er vaccinationstilbuddet ikke ensartet landet over, men det skal fikses, ifølge Søren Brostrøm. 

”Selvom det skrider godt fremad med at få vaccineret de allerældste og mest sårbare grupper, så ser vi fortsat forskelle på tværs af landet. Det er selvfølgelig noget, vi holder øje med, så vi sikrer ensartethed i forhold til vaccinetilbud uanset, hvor i landet man bor – og det gælder naturligvis både for borgere og for de personalegrupper, der tilbydes vaccination,” siger Søren Brostrøm.

Et område skal også forbedres, fortæller Sundhedsstyrelsen. 

Der arbejdes fortsat på at forbedre det bookingsystem, som man skal bruge, når man skal bestille tid til vaccination.

"Der er i øjeblikket alt for store vanskeligheder med at bruge systemet og med at få overblik over sit vaccinationsforløb. Regionerne vil desuden opnormere bemandingen på de telefon-hotlines, som man kan ringe til, hvis man har problemer med at bestille tid. Og kommunerne arbejder hårdt på at sørge for, at især de ældre får information om tilbuddet og får hjælp til at bestille tid, og eventuel transport til vaccinationsstedet, hvis de har brug for det," skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen. 

Mest Læste

Annonce