Foto: Shutterstock

Sundhedsstyrelsen melder ud: Sådan bør du fejre nytår i år

Sådan bør nytåret i år fejres, ifølge Sundhedsstyrelsen. Mandag melder styrelsen nye anbefalinger ud.

Mandag eftermiddag har Sundhedsstyrelsen offentliggjort styrelsens officielle anbefaling til, hvordan danskerne skal fejre nytårsaften i år. 

For at komme bedst muligt ind i det nye år, skal danskerne - ligesom med mange andre begivenheder i 2020 - huske de smitteforebyggende anbefalinger. I sociale sammenhænge under uformelle rammer kan det ofte være svært at efterleve krav og anbefalinger om afstand og hygiejne. Samtidig stiger risikoen for smitte, når vi er mange sammen, og når vi ser mange forskellige mennesker.

”Vi anbefaler i de nye råd om nytår, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Det indebærer også at begrænse fejringen af årets afslutning til din husstand, og de få personer du plejer at ses med. På den måde passer du bedst på dig selv og andre,” siger Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen. 

Aldrig mere end 10

Anbefalingen er, at I er så få som muligt og aldrig mere end 10 personer til nytårsaften. De 10 personer er inklusiv dig selv og din husstand, uanset hvor stort jeres bolig eller lokale er. Det skal samtidig være muligt at holde den anbefalede afstand, også som aftenen skrider frem. 

Der er også råd til traditionen, når nytårsklokkerne ringer, og man normalt går udenfor for at fyre fyrværkeri af. Rådet er, at man holder sig til sit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis man går udenfor. Man kan godt ønske godt nytår til naboer – men det skal ske med afstand -  hils for eksempel over hækken, fra hver sin altan eller over telefonen. 

”Nogle har fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles. Det skal man ikke gøre i år. Man skal blive i den mindre gruppe, som man fejrer nytåret med,” siger Helene Bilsted Probst vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 14.06.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen påbegynder ny vaccinationsindsats

    Tilslutningen til COVID-19 vacciner er generelt høj i Danmark, men der er samtidig lokale forskelle på, hvor mange der bliver vaccineret. Derfor sætter Sundhedsstyrelsen ind med et nyt pilotprojekt med information, hjælp og etablering af nært tilbud i områder med lav vaccinationstilslutning i samarbejde med udvalgte kommuner og regioner.

  • 14.06.21 Sundhed
    Nyt fra sundhedsstyrelsen: Her bør borgere stadig bruge mundbind

    Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis.

  • 11.06.21 Sundhed
    Tilbagekaldes: Mug i madvare

    Rømer Vegan tilbagekalder et parti veganske nuggets og et parti veganske fiskefinde, da der er risiko for mug i produkterne.

  • 11.06.21 Sundhed
    Tilbagekaldelse af produkt fra Libero

    Libero tilbagekalder ammeindlæg af mærket Libero Nursing Pads af sikkerheds- og kvalitetsmæssige årsager. Tilbagekaldelsen gælder alle produkter fra forbrugere, lagre og butikker - med øjeblikkelig virkning. 

  • 11.06.21 Sundhed
    Nu lempes restriktioner i den kollektive trafik

    Som led i den seneste aftale om genåbning er det besluttet, at kravet om mundbind fjernes for siddende passagerer og personale i den kollektive trafik. Der skal dog stadig bruges mundbind ved ud- og indstigning og for stående passagerer.