Til dig der er i tvivl om du skal stemme på søndag

Politik

23/05/2014 13:12

Freja Eriksen

Det er et "falsk" parlament uden regering og opposition - men dets indflydelse er virkelig og stigende. Hvad sker der, hvis du ikke stemmer til valget om det eneste demokratisk valgte organ i EU?

Er du i tvivl - så tilhører du det store flertal. Mange er skeptiske, mange er i tvivl og valgdeltagelsen bliver formentlig kun omkring 50 % til EU-valget 25. maj. Stemmeprocenten har været svagt faldende fra 53 % (1994) over 50 % (1999) til 48 % (2004). I 2009 skød tallet i vejret til næsten 60 %, men det år var der samtidig en folkeafstemning om tronfølgeloven. 

Læs også: Sådan trækker du trafik til stemmeboksen

I år skal vi ikke stemme om tronfølgeloven men om hvorvidt Danmark skal være med i et enhedspatent og en fælles Europæisk Patentdomstol. Et spørgsmål som virker mere velegnet til at skræmme folk væk fra valgstederne.  Og ærlig talt: Det er da en mærkelig sag at sende til folkeafstemning.  Langt de fleste EU-medlemslande afgør den sag i det nationale parlament.

Fattigdomsdebatten boks

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

 

Hvorfor ikke sende spørgsmålet om velfærd og social dumping til folkeafstemning? Arbejdsløsheden? Rettigheder for vandrende arbejdstagere? Kriminelle EU-borgere? Fattigdom og ulighed? Skat på handel med værdipapirer? Spørgsmål, som interesserer langt flere vælgere. Men desværre, nej. Sådan gør man ikke i EU.  Politikeres tillid til vælgerne er ikke særlig stor. Det er svært at bebrejde vælgerne, der reagerer med tvivl og passivitet.

Elitens projekt

EU startede som elitens projekt, skabt i 1950’erne af statsledere i Frankrig og Tyskland i samarbejde mellem store kul- og stålindustri- virksomheder, styret af overnationale myndigheder, som blev udpeget af medlemslandenes regeringer og ikke stod til ansvar over for vælgerne. Målet var fint: Samarbejde og fred i stedet for krig. Men styret var elitært.

Sådan er det stadigvæk. EU er stadig langt overvejende elitens projekt. EU-Kommissionen og EU-Domstolen vælges ikke, men udpeges i et net af regeringsledere og embedsmænd.  Kommissionen træffer afgørelser og lægger planer, som berører stadig mere omfattende dele af vores dagligdag, erhvervsliv, arbejdsforhold, miljø, klima, velfærd, sundhed, uddannelse. Omgivet af råd med repræsentanter fra medlemslandene og omkring 3.500 lobbyister, som bliver betalt for at varetage interesser for dem, der har råd til at betale. Heriblandt også lobbyister for lønmodtagere, fattige og handicappede, men de udgør ikke flertallet.

Et "falsk" parlament med rigtig indflydelse

Valget den 25. maj handler først og fremmest om valg af 13 danske medlemmer til Europa Parlamentet og om at sætte sit kryds ved den kandidat, som vil forsvare de interesser og værdier, man gerne vil fremme. Det kan være det lyder af lidt, men det er i virkeligheden den eneste gang, hvor vi som almindelige vælgere har indflydelse på det, som sker i EU og det sker kun hvert femte år. Europaparlamentet er det eneste demokratisk valgte organ i EU.  Ritt Bjerregaard kaldte det engang et Mickey Mouse parlament uden indflydelse. I dag er det stadig ikke et parlament i almindelig forstand, der er ingen regering og ingen opposition - men der er ingen tvivl om at Parlamentet får stigende indflydelse på udviklingen i EU og på beslutninger som træffes i Kommissionen. Derfor er det vigtigt at bruge sin stemme til valget.

Det man opnår ved ikke at stemme til EU-valget, er at svække Parlamentet. Man stopper ikke den fri bevægelighed af arbejdskraft, varer og kapital. Man stopper ikke EU-kommissionen og EU-Domstolens indsatser for det fri marked. Men man svækker opbakningen og legitimiteten bag de politikere, som kan presse på for at sikre vælgernes interesser og rettigheder.

Det store flertal af os ønsker ikke at forlade EU; men det betyder bestemt ikke, at vi er tilfredse med det, der foregår. En meningsmåling fra marts 2014 viser, at kun 25 % ønsker at forlade EU, men at der blandt resten, det store flertal på 75 %, er rigtig mange kritiske røster når det kommer til de mange spørgsmål, ikke mindst om social velfærd. Flertallet vil gerne blive i EU, men ser i forskellig grad stadigvæk helst at EU blander sig udenom dagligdagens væsentlige spørgsmål. Kun 19 % støtter ideerne om stærkere EU-institutioner med mere indflydelse på udviklingen i medlemslandene. Læs mere på EUsiden om dette.

Kandidater i nyt land

De, der stiller op til valget er ikke enige. I den ene ende er der kandidater, som taler for at social velfærd alene skal besluttes i Danmark. Som gerne vil vælges til Parlamentet og støtter det fri marked, den fri bevægelighed af varer og arbejdskraft, men ikke mener at EU skal tage sig af de problemer med velfærd og løntryk, som opstår i et frit marked.

I den anden ende er der ingen, som  taler for at velfærd alene skal besluttes i EU, men der er efterhånden en del kandidater, som søger at finde en balance, hvor meget besluttes nationalt og hvor EU får en regulerende rolle og løser de udfordringer, som opstår på tværs af medlemslandene.  Alle synes enige om, at EU ikke skal være en social union, men ingen ved rigtig, hvad det betyder. Det er tydeligt, vi er ude i nyt land.

EU er kommet til et nyt stade i udviklingen hvor det er åbenlyst, at ikke kun varerne, men også social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold påvirkes voldsomt af markedet og at der er brug for reguleringer på tværs af landene. Der opstår begreber, som er nye i den brede offentlige danske debat. ”EU skal tage socialt ansvar, men ikke være en social union,” siger den radikale Karen Melchior. ”EU skal have en social protokol, som ligestiller arbejdstagernes rettigheder med EU’s andre grundprincipper,” siger den socialdemokratiske Gunde Odgaard.

Når man tænker over det, er det da også mærkeligt at EU bestemmer en masse detaljer for at fremme varernes frie bevægelighed. At EU kan blande sig i nationale regler om velfærd for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Men når det kommer til spørgsmål om at sikre borgernes sociale velfærd og lønmodtagernes arbejdsvilkår, så må EU overhovedet ikke blande sig. Hvem har lige gavn af det?

Du kan læse flere argumenter for at stemme den 25 maj på DR’s fremragende side. Her kan du også teste kandidaterne. 

Mest Læste

Annonce