Foto: Kyle Taylor from London, 84 Countries, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Kyle Taylor from London, 84 Countries, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons

Forbyder dragshows - Cheerleader-guvernør i strid modvind

Udland

03/03/2023 11:24

J. Bøgen

Det giver op til 17.500 kroner i bøde og knap et år bag tremmer, hvis man bryder loven.

Hvis du har planer om en tur til den amerikanske delstat Tennessee på et tidspunkt, kan du godt indstille dig på, at der er en bestemt type underholdning, du ikke får lejlighed til at nyde.

Den republikanske guvernør i staten, Bill Lee, underskrev torsdag nemlig et lovforslag, som forbyder dragshows - altså shows, hvor mænd eller kvinder klæder sig ud og optræder som det modsatte køn - visse steder.

De skriver nyhedsbureauet AP.

Loven træder i kraft d. 1. juli i år, og helt konkret forbyder den dragshows på offentlige steder og på steder med børn.

Hvis man alligevel vælger at optræde under et af de, snart, ulovlige forhold, risikerer man en bøde på op til 17.500 kroner og knap et års fængsel.

Skal beskytte børn

Argumentet for den stærkt kritiserede lov er, at det skal beskytte børn fra seksualiseret underholdning, men Bill Lee er hurtigt blevet beskyldt for at være hyklerisk.

I sidste weekend dukkede der nemlig et billede fra en skolebog fra 1977 op. På billedet ser man en ung BIll Lee iført en cheerleader-uniform, paryk med krøller samt en perlehalskæde.

Adspurgt til billedet på et pressemøde kom guvernøren imidlertid hurtigt op i det røde felt. Ifølge BBC kalde han spørgsmålet latterligt og beskrev det som meget alvorligt at blandet sådan et billede ind i så vigtig en sag.

Guvernørens kontor udsendte senere en erklæring, hvor der stod:

"Lovforslaget beskytter specifikt børn mod uanstændig, seksualiseret underholdning. Ethvert forsøg på at blande dette alvorlige problem sammen med muntre skoletraditioner er uærligt og respektløs over for familier i Tennessee."

Dragkunstnere og borgerrettighedsgrupper har ifølge AP fordømt forbuddet, som de mener er forfatningsstridigt.

Samtidig argumenterer de for, at forbuddet vil føre til mere chikane og vold mod homoseksuelle og transkønnede.

Mest Læste

Annonce