Lucas Andreas
Tokyo lander på tredjepladsen over de mest befolkningsrige monopoler.
Når man tænker på verdens største by, vil manges tanker nok falde på New York, London eller Tokyo.
Det viser sig dog, at det er en helt fjerde by, der løber med titlen som verdens mest folkerige monopol.
En ny rapport fra FN placerer nemlig Jakarta som verdens mest folkerige by. Den indonesiske hovedstad rummer ifølge rapporten tæt på 42 millioner mennesker i det samlede byområde. På andenpladsen følger Dhaka i Bangladesh med næsten 40 millioner indbyggere, mens Tokyo indtager tredjepladsen med 33 millioner.
Udviklingen viser en gennemgribende forandring i den globale befolkningsfordeling. FN konstaterer, at antallet af såkaldte megabyer er vokset markant siden 1970’erne. Dengang fandtes kun otte byer med mere end ti millioner indbyggere. I dag er tallet 33, og langt de fleste ligger i Asien. Cairo er den eneste af top ti, der befinder sig uden for kontinentet.
Fire nye byområder ventes at passere ti millioner indbyggere inden 2050.
Prognosen peger på Addis Ababa i Ethiopien, Dar es Salaam i Tanzania, Kuala Lumpur i Malaysia og den indiske by Hajipur.
Betydningen af verdens byer vokser fortsat. I 1950 boede omkring en femtedel af befolkningen i byområder. I dag gælder det næsten halvdelen. FN forventer, at to tredjedele af den fremtidige befolkningsvækst vil finde sted i byer, defineret som steder med mindst 50.000 indbyggere.
Antallet af byer er i dag mere end dobbelt så højt som i 1975. Næsten 12.000 lokalsamfund verden over lever op til definitionen, og tallet kan stige til over 15.000 i 2050. De fleste er små og mellemstore byer, som vokser hurtigere end megabyerne og samlet set rummer langt flere mennesker. Omtrent 96 procent af verdens byer har under én million indbyggere.
FN’s vicegeneralsekretær Li Junhua beskriver urbaniseringen som en af de stærkeste drivkræfter i vor tid. Han fremhæver, at udviklingen kan skabe betydelige muligheder, hvis den styres strategisk og med omtanke. Potentialet rækker fra økonomisk fremgang til sociale forbedringer og reduktion af klimabelastningen.
