Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

"Jeg vil ikke udelukke et snigmord": Ekspert tror, Putins dage er talte

Udland

05/04/2023 07:37

J. Bøgen

Hvis det ikke bliver et snigmord, ender det sandsynligvis i et militærkup.

Der har været mange historier fremme om den russiske præsident, Vladimir Putins, helbred og påståede kræftsygdom - at han reelt stod med det ene ben i graven.

Men skal man tro den tidligere chef for kontraspionage i den armeikanske efterretningstjeneste CIA, James Olson, er det ikke sikkert, sygdom er det, der ender med at tage livet af den russiske præsident.

I et interview med avisen The Sun argumenterer han for, at krigen i Ukraine har udviklet sig så skidt for Rusland, at det har fået russiske generaler, efterretningsagenter og oligarker til at vende sig mod præsidenten.

Faktisk går Olson så langt som at vurdere, at russisk sejr i Ukraine ikke længere end en mulighed.

Og det er ikke hr. hvem-som-helst, der kommer med den analyse.

Olson har nemlig et stort kendskab til Ruslandd efter mere end 30 års erfaring fra efterretningsverdenen - herunder en fortid som spion i Rusland, dengang Sovjetunionen, tilbage i 1970'erne og 1980'erne.

Putin giver ikke op i Ukraine

Krigen har nu varet i mere end et år, og det er blevet mere end tydeligt, at Putin har overvurderet styrken af den russiske hær og ikke mindst ledelsens evner.

Alligevel tror Olson ikke, at Putin giver fortabt og trækker sig ud af Ukraine. Hvis han bliver ved magten, vil det blive en lang og blodig krig, for den russiske præsident vil ikke indse sit nederlag.

Hvis ...

For den tidligere spion tror ikke på, at Putin får lov til at blive på magten. I stedet kan det ende i et militærkup ledet af vrede generaler og frustrerede oligarker, der har mistet ufattelige summer på de vestlige sanktioner som følge af krigen.

Og det er, hvis Putin altså får lov til at leve så længe.

"Jeg tror, at det er mere sandsynligt, at Putin vil blive elimineret, end et militært nederlag. Jeg vil ikke udelukke et snigmord," forklarer Olson.

Hvis det skulle ske, vil det, ifølge Olson, betyde en afslutning på krigen, fordi både Rusland og den russiske befolkning lider under Putins invasion af Ukraine.

Paralleller til Afghanistan

Den tidligere chef i CIA trækker sammenligner situationen i Ukraine med Ruslands tab i Afghanistan, hvor omkring 15.000 russere mistede livet i årene 1979 til 1989.

Det tal er mangedoblet i de bare 13 måneder, som krigen i Ukraine indtil videre har varet, selvom det er umuligt at finde frem til et præcist talt, fordi Ukraine sandsynligvis vurderer tabstallene for højt, og Rusland holder tæt med de reelle tab.

Det ufattelige tab af menneskeliv kan på et tidspunkt blive for meget for de russiske generaler, og det kan være det, der får gnisten til et militærkup til at bryde ud i lys lue.

Den tidligere KGB-agent Jurij Sjvets fortalte i et interview tidligere i år, at den russiske præsident "frygter for sit liv", og at det ville være mest sandsynligt, at Putin ville blive forgiftet, hvis han blev forsøgt snigmyrdet.

Mest Læste

Annonce