Forside Udland 88-årig arbejder fem dage i ugen i scan-selvkassen i et...

88-årig arbejder fem dage i ugen i scan-selvkassen i et supermarked: Så tager sagen en uventet drejning

Man working in supermarket
Tiktok

Nu har taget sagen en drejning.

Lige nu læser andre

Herhjemme i Danmark har langt de fleste råd til at gå på pension og bevare deres levestandard, når de når pensionsalderen. 

Sådan er det dog langt fra, hvis man tager til udlandet. 

Det er langt fra alle lande, der har lige så gode pensionssystemer, som vi har i Danmark. Selv i USA, et af verdens rigeste lande, kan det være svært for pensionister at få enderne til at mødes. 

Sådan er det også for 88-årige Ed Bambas.

Han havde lagt arbejdslivet bag sig efter mange år hos bilindustrigiganten General Motors, og han har også en fortid som veteran i den amerikanske hær. Planen var enkel. Pensionen skulle bære ham og hustruen gennem de sidste år, uden dramatik og uden jag.

Læs også

Da General Motors senere gik konkurs og blev rekonstrueret, forsvandt en vigtig del af det økonomiske sikkerhedsnet. Samtidig blev familien ramt af alvorlig sygdom. Ed Bambas fortæller til lokalmediet Wxyz Detroit, at udgifterne til behandling blev så tunge, at han solgte stort set alt, hvad han ejede, for at holde sig oven vande. Hustruen døde for syv år siden, og tilbage stod han med sorg, regninger og en økonomi, der ikke længere hang sammen.

Det betød også, at han måtte vende tilbage til arbejdsmarkedet i en situation, der på ingen måde er en 81-årig herre værdig. 

Fem dage om ugen står han igen i scan-selvkassen i en butik i delstaten Michigan. Han fortæller selv, at han føler sig heldig over stadig at kunne klare lange vagter på benene, selv om kroppen naturligvis ikke bliver yngre af det.

Nu ser det dog ud til, at livet tager en drejning for den arbejdsomme amerikaner.

En video med Ed Bambas på arbejde, optaget af andre og uden at han selv havde set den, fik pludselig luft under vingerne på TikTok og nåede flere millioner visninger. 

Læs også

Blandt dem, der blev ramt af historien, var den australske influencer Samuel Weidenhofer. Han rejste til Michigan, opsøgte den ældre mand og satte en indsamling i gang med et tydeligt mål på, at Ed Bambas skulle have mulighed for at trække sig tilbage igen.

Støtten voksede hurtigt og kom fra mange lande, og indsamlingen har derfor allerede rundet en million amerikanske dollars. 

Samuel Weidenhofer arbejder nu på en løsning, så pengene kan placeres sikkert, før de bliver overdraget.

Ads by MGDK