Forside Generelle nyheder Det kræver kun et simpelt tjek: Sådan sikrer du dit...

Det kræver kun et simpelt tjek: Sådan sikrer du dit privatliv i ferielejligheder og på hoteller

Det kræver kun et simpelt tjek: Sådan sikrer du dit privatliv i ferielejligheder og på hoteller
Shutterstock

Det er vigtigt at passe på både sit digitale og fysiske privatliv.

Lige nu læser andre

Tidligere var de primære bekymringer på ferien i udlandet at passe på pung, pas og gadesvindlere. 

I dag er listen over bekymringer på ferien noget længere.

En af de ting, der i de seneste år er kommet fokus på, er digital svindel. Når vi er på ferie, tilslutter vi ofte vores telefon til utallige forskellige netværk på cafeer, restauranter, hoteller, og museer for at spare på det dyre udlandsdata. 

Netop derfor er det også blevet et oplagt sted for digitale tyve at forsøge at snyde sig til data og betalingsoplysninger fra uskyldige rejsende. 

Den bedste måde at forhindre dette er ved at beskytte sig med VPN, der krypterer din internettrafik.

Læs også

En anden fælde er falske wifi-spots, som til forveksling ligner et hotel eller en restaurants wifi. 

Den bedste måde at undgå denne fælde på rejsen er ved at spørge personalet efter internettets præcise navn og kode. 

En ting er det digitale privatliv. En anden er det fysiske privatliv, som for mange er det, der fylder mest i tankerne.

Når vi lader et helt ukendt sted, som i mange tilfælde er lejet af private gennem Booking.com eller AirBNB, blive vores midlertidige hjem under ferien, vil man gerne være sikker på, at der ikke er nogen, der kigger med hvor de ikke burde. 

Tilfældene af hemmelig overvågning er heldigvis få, men hvis man gerne vil sikre sig, at man ikke bliver holdt øje med, er det en god ide at gå en sikkerhedsrunde, når man ankommer til et nyt sted. 

Læs også

Hvis man vil undersøge stedet efter skjule kameraer er den nemmeste måde at tjekke det ved at slukke alt lyset og lyse med en smartphone. 

Ser man unaturlige reflektioner er det et sted, man bør undersøge nærmere. 

Pointen er ikke at gå direkte i alarmberedskab, men derimod at tage sig nogle simple forholdsregler der kan bidrage til, at man kan sænke paraderne og nyde sin ferie fuldt ud uden bekymringer om, at man bliver snydt for sine oplysninger eller sit privatliv. 

Ads by MGDK