Forside Generelle nyheder Dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto: Kuponen er købt...

Dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto: Kuponen er købt i denne butik

lotto
Den Offentlige

En heldig dansker har fået en lidt bedre start på 2026 end gennemsnittet.

Lige nu læser andre

Årets første trækning i Lotto gør tre heldige danskere til millionærer.

Den heldige vinder af førstepræmiepuljen har købt sin kupon hos Føtex Skejby på Skelagervej i 8200 Århus N, og kan altså nu kalde sig årets første millionær i Lotto.

Med de syv rigtige vindertal har vedkommende vundet intet mindre end 10.000.000 skattefrie kroner – og dermed lagt sig i spidsen for årets mest misundelsesværdige start.

Millionærchancen 

Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig, da de hver vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen, som er den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:

  • Den ene milliongevinst gik til en heldig dansker fra 7100 Vejle, som har spillet med via sit PLUS-abonnement.
  • Den anden heldige vinder har købt sin kupon hos Dagli’Brugsen Bindslev på Vesterbro i 9881 Bindslev – og kan nu også kalde sig millionær.

“Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og MEGET store gevinster ud, så bliver det aldrig hverdag for os,” fortæller Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Læs også

Danske Spil har endnu ikke talt med nogen af vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke og et rigtig godt nytår.

Og har du været forbi Føtex i Skejby, så tjek lige kuponen på køleskabet en ekstra gang.

Lotto, vindertal, 3. januar
1, 12, 15, 20, 30, 31, 33

Lotto, tillægstal, 3. januar
10

Ads by MGDK