Forside Generelle nyheder DMI melder om snebyger nu – men i næste uge...

DMI melder om snebyger nu – men i næste uge bliver det vildere

DMI melder om snebyger nu – men i næste uge bliver det vildere
FotoDax / Shutterstock.com

Nu vender snevejret tilbage.

Lige nu læser andre

Efter tre smukke dage med solskin skifter vejret.

Vinden vil friske op fra øst, og skyer vil brede sig ned over landet nordfra.

Mellem et højtryk over Nordskandinavien og et lavtryk lige sydvest for De Britiske Øer vil kold luft strømme ind over Danmark fra øst med mange skyer og stedvis lidt sne eller snebyger.

Det skriver DMI.

Køligere og mere blæsende vejr

Onsdag først på dagen vil der være nogen sol over de sydlige egne, men ellers bliver det skyet eller overskyet, og efterhånden vil der komme lidt sne hist og her.

Læs også

Først i Nord- og Østjylland og senere på Bornholm, Sydsjælland, Fyn og Sydhavsøerne. 

Resten af ugen forventes skyerne således at blive liggende over landet, samtidig med at det bliver ret blæsende, og der vil være lidt sne eller snebyger flere steder.

Det er svært at sige, hvor meget sne der kommer, men der ser umiddelbart ikke ud til at komme de store mængder.

Den seneste prognose viser, at der frem til og med søndag mange steder kan komme 1-6 cm sne rundt omkring – især ved østvendte kyster måske mere.   

Temperaturen falder lidt og vil fra torsdag holde sig døgnet rundt mellem 1 grads varme og 5 graders frost.

Læs også

Det er ikke de helt kolde vintertemperaturer, vi havde tidligere på måneden, men fordi vinden frisker op til en vedvarende jævn til hård vind fra øst og nordøst, kommer det til at føles bidende kold.

Så det er om at få sig pakket godt ind, når man skal udendørs.

Ifølge de seneste prognoser ser kulden ud til at blive – i hvert fald måneden ud, og i næste uge kan det blive endnu koldere.

Prognosen indikerer en periode med døgntemperaturer mellem 2 og 10 graders frost.

Ads by MGDK