Forside Generelle nyheder Ny knap i e-Boks: Her er alt, du skal vide...

Ny knap i e-Boks: Her er alt, du skal vide om den

e-Boks
Privat

En ny knap i e-Boks skal hjælpe brugerne.

Lige nu læser andre

Vi modtager et hav af digitale breve i løbet af et år.

Det kan være meddelelser fra kommunen, banken og andre myndigheder, som ofte er formuleret i komplekst sprog og med lange forklaringer.

Resultatet er, at vigtige oplysninger for mange blot bliver læst hurtigt igennem eller slet ikke opfanget.

Det vil e-Boks nu forsøge at ændre.

Selskabet har nemlig præsenteret et nyt værktøj, der skal gøre det lettere at forstå indholdet i indbakken.

Læs også

Med hjælp fra kunstig intelligens kan brugerne få deres digitale post forenklet, oversat eller opsummeret direkte i appen.

Målet er at gøre det nemmere at afkode budskabet uden at miste overblikket.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Ny knap i appen

Funktionen bliver tilgængelig via en knap i e-Boks’ app, hvor brugeren selv vælger, hvordan teksten skal bearbejdes.

Det gælder både breve fra offentlige myndigheder og private virksomheder.

Læs også

I første omgang er løsningen kun forbeholdt nyere iPhones, fordi den bygger på Apples egen teknologi.

Ifølge e-Boks er det afgørende, at brugernes data ikke forlader telefonen.

Produktchef Erik Abildgaard Knudsen fremhæver, at løsningen er tænkt som et sikkert supplement til den almindelige læsning. Han siger:

“Vi tror, at vi kan skabe værdi for slutbrugeren. Og så kan vi gøre det på en måde, hvor data forbliver på telefonen og ikke bliver delt med en tredjepart”.

Omkring en halv million brugere får adgang til værktøjet fra start.

Læs også

Det er en relativt lille del af de mange danskere, der hvert år modtager digital post, men ambitionen er større på sigt.

Ekspert advarer mod blind tillid

Selvom teknologien kan gøre hverdagen nemmere, er der også faldgruber. Kunstig intelligens kan tage fejl, især hvis teksten er kompleks eller juridisk tung.

Derfor opfordrer e-Boks fortsat brugerne til at læse det fulde dokument, hvis noget virker uklart.

Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet vurderer dog, at risikoen er begrænset, når teknologien bruges til at opsummere eksisterende tekster.

“Jo mere information du putter ind, og jo mindre du vil have ud, desto lavere er fejlraten,” siger han.

Læs også

Ads by MGDK