Lucas Andreas
Hårvæksten sker ikke, som man ellers har troet.
En ny britisk undersøgelse publiceret i Nature Communications har kastet nyt lys på processen for hårvækst, som man ellers i årtier har troet, at man kendte alt til.
Forestillingen har længe været, at hårstrået bliver skubbet opad, når celler i bunden af hårsækken deler sig og presser som et stempel.
Forskere fra Queen Mary University of London når dog frem til, at mekanismen i højere grad ligner et træk end et skub.
Holdet har brugt avanceret tredimensionel live imaging til at følge levende menneskehår i realtid, mens hårsække blev holdt i kultur uden for kroppen. Metoden gav et minut for minut billede af, hvordan celler bevæger sig inde i hårfolliklen, som er “hullet” i hudoverfladen, håret vokser ud af, frem for stillbilleder af udvalgte tidspunkter. Netop bevægelsen blev det afgørende spor.
Observationerne viser, at celler i den ydre del af hårsækken arbejder koordineret og aktivt trækker hårstrået opad. Forskernes egne beskrivelser sammenligner bevægelsen med et fælles træk i et tov, hvor mange led arbejder i takt.
Da forskerne bremsede celledelingen, fortsatte hårvæksten i store træk. Da de i stedet påvirkede actin, et protein som er centralt for cellers evne til at bevæge sig og skabe trækkraft, faldt væksten markant. Artiklen angiver et fald på over 80 procent, når actin funktionen blev blokeret.
Hår på hovedet gennemgår en vækstcyklus, der typisk varer flere år, hvorefter væksten stopper, hårstrået løsnes og et nyt kan begynde. En bedre forståelse af, hvad der driver selve vækstfasen, kan derfor få betydning, hvis behandlingsforskning fremover også skal interessere sig for de fysiske kræfter i hårsækken, og ikke kun hormoner, signalstoffer og blodforsyning.
Studiet er publiceret i Nature Communications og føjer et nyt lag til diskussionen om hårtab, som for mange handler lige så meget om identitet som om biologi.
