Forside Generelle nyheder Glem Skandinavien og Schweiz: Sydamerikansk by er den første til...

Glem Skandinavien og Schweiz: Sydamerikansk by er den første til at opnå platincertificering af levestandarden

São José dos Campos
wtrilhas / Wikimedia Commons

Bag platinmærket ligger en række konkrete tiltag, som blandt andet at kommunen har indført overvågning af luftkvalitet i realtid.

Lige nu læser andre

Man skeler ofte mod Skandinavien eller Schweiz, når snakken falder på livskvalitet, grøn omstilling og velfungerende infrastruktur.

Man skal dog til en hel anden verdensdel for at finde verdens første by, der opnår platin i certificeringen ISO 37125, som vurderer byers resultater på områder som bæredygtighed efter ESG-kriterier.

Certificeringen bygger på 133 indikatorer, der spænder fra udledning af drivhusgasser, affaldshåndtering og træplantning til adgang til sundhed, uddannelse, tryghed og inklusion, og den brasilianske by São José dos Campos i São Paolo er nu altså den første by, der opnår platincertificering.

Det skriver det brasilianske medie Xataka

Anerkendelsen blev offentliggjort efter et auditforløb gennemført i samarbejde mellem byens teknologiske innovationspark og kommunen og efterfølgende valideret efter ISO-retningslinjer.

Læs også

Andre byer bruger også de fastsatte ESG-indikatorer, men kun få byer har gennemgået auditprocessen. Det betyder, at der ikke er en officiel score eller rangering for eksempelvis København efter ISO 37125-målingens kriterier, ligesom man kender det fra nogle globale bæredygtighedsindekser. 

København er dog ofte fremhævet i andre internationale bæredygtigheds- og livskvalitetsrangeringer, hvor den ligger højt og anses for en af de mest bæredygtige og veludviklede byer i verden. 

Bag platinmærket ligger en række konkrete tiltag, som blandt andet at kommunen har indført overvågning af luftkvalitet i realtid, styrket miljøundervisning på skoler og sat ind for at beskytte naturområder, kilder og skovklædte zoner, blandt andet i regionen São Francisco Xavier. 

Udbygning af sortering og afleveringspunkter for affald indgår også i pakken, ligesom projekter med byhaver, revitalisering af vandressourcer og udvidede cykelstier.

Ads by MGDK