Rasmus Frøkjær Kristensen
Fra 2026 er den gamle topskat på 15 procent afløst af mellemskat, topskat og toptopskat.
Reformen deler den tidligere topskat på 15 procent op i tre lag: en ny mellemskat, en ny topskat og en toptopskat for de allerhøjeste indkomster. Grænserne beregnes af den personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent er trukket fra.
Konkret er to nye skattetyper indført i 2026 som følge af skattereformen: en ny topskat og en toptopskat. Samtidig er den tidligere topskattesats på 15 procent halveret og videreført som mellemskat. De tre lag er en direkte konsekvens af personskattereformen, som Folketinget vedtog i maj 2024.
De tre satser og hvornår de rammer
Mellemskatten er på 7,5 procent og rammer den del af den personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag, der overstiger 641.200 kroner i 2026. Topskatten er ligeledes 7,5 procent og lægges oveni fra 777.900 kroner. Den nye toptopskat er 5 procent og gælder først for indkomster over 2.592.700 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.
Skatteloftet for personlig indkomst, altså det højeste samlede niveau af indkomstskat en borger kan komme til at betale, er dermed sat til 44,57 procent under mellemskatten, 52,07 procent under topskatten og 57,07 procent i topplaget, når kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag holdes udenfor.
Hvad reformen betyder for tre lønniveauer
For en lønmodtager med 600.000 kroner i årsindkomst før skat falder hele indkomsten under mellemskattegrænsen efter arbejdsmarkedsbidrag. Vedkommende betaler hverken den gamle topskat eller nogen af de nye ekstra skatter.
Ved en indkomst på 800.000 kroner ligger 736.000 kroner tilbage efter arbejdsmarkedsbidrag. Den del, der overstiger mellemskattegrænsen, giver en mellemskat på cirka 7.100 kroner om året. Til sammenligning ville den samme lønmodtager med de gamle regler have betalt topskat med 15 procent af beløbet over den daværende grænse.
For en indkomst på én million kroner udgør beskatningsgrundlaget 920.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag. Her udløses både mellemskat og topskat, og de to lag giver samlet cirka 31.500 kroner i ekstra skat om året. Ifølge Nordeas regneeksempler er den samlede årlige besparelse for en lønmodtager på 960.000 kroner cirka 22.800 kroner sammenlignet med reglerne før reformen, når det forhøjede beskæftigelsesfradrag regnes med.
Reformens baggrund og hvem der får ekstra skat
Personskattereformen udspringer af en bred politisk aftale, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige den 14. december 2023. Ifølge aftaleteksten fra Finansministeriet blev topskatten “halveret for 280.000 danskere”, mens en ny top-topskat blev indført for personer med årsindkomster over 2,5 millioner kroner.
Aftalepartierne pegede blandt andet på sygeplejersker som en gruppe, hvor omlægningen ville få direkte betydning: omkring 70 procent af de sygeplejersker, der før betalte 15 procent i topskat, skulle fremover kun betale 7,5 procent i mellemskat.
Personfradraget, altså den del af indkomsten der er skattefri, er 54.100 kroner i 2026. Bundskatten er uændret 12,01 procent af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst.
For lønmodtagere med indkomster mellem mellemskattegrænsen og den nye topskattegrænse på 777.900 kroner betyder omlægningen isoleret set en lavere marginalskat, fordi den tidligere topskattesats på 15 procent er halveret. For personer over toptopskattegrænsen kommer der derimod en ekstra skattebetaling på 5 procent af den del, der overstiger 2.592.700 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.
