Du kan arbejde som folkepensionist – men fra dette punkt begynder din månedlige udbetaling at falde

Folkepensionister kan tjene ubegrænset ved eget arbejde uden at blive trukket i folkepensionen. Det gælder både grundbeløbet og pensionstillægget. Men så snart en pensionist har andre indkomster, kan tillægget skrumpe kraftigt, når fribeløbet overskrides.

Reglerne er fastsat i lov om social pension og administreres af Udbetaling Danmark, som beregner tillægget ud fra oplysninger fra Skattestyrelsen og pensionistens egne oplysninger om forventet indkomst.

Arbejdsindtægt tæller ikke længere med

Siden en lovændring fra 2023 påvirker en folkepensionists egen arbejdsindtægt hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Det oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skriver, at folkepensionister kan arbejde, uden at indtægterne påvirker folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Ændringen blev vedtaget i juni 2023 med virkning tilbage til 1. januar 2023, og regeringen vurderede dengang, at 50.000 personer ville få gavn af, at modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt blev afskaffet.

Undtagelserne er dog vigtige. Reglen om fri arbejdsindtægt gælder kun ved almindelig folkepension. Modtager man seniorpension, førtidspension, tidlig pension eller efterløn, gælder andre regler for modregning.

Det er de andre indkomster, der reducerer tillægget

Selv om lønnen fra et bijob ikke rammer folkepensionen, gør en række andre indkomster det. Borger.dk oplister, hvilke indtægter der indgår i beregningen af pensionstillægget:

• Udbetalinger fra ATP Livslang Pension
• Skattepligtige udbetalinger fra private pensionsordninger
• Nettokapitalindkomst, altså for eksempel renter fratrukket renteudgifter
• Aktieindkomst, dog fratrukket aktieudbytte op til 5.000 kroner
• Underholdsbidrag og løbende ydelser
• Visse offentlige ydelser til en ægtefælle eller samlever

Det er summen af disse indkomster – ikke lønnen fra arbejde – der afgør, om pensionstillægget skæres ned.

Fribeløb og nedsættelse i 2026

Grundbeløbet i folkepensionen udgør i 2026 90.528 kroner om året før skat, svarende til 7.544 kroner om måneden. Det fulde pensionstillæg er 104.748 kroner om året for enlige og 53.604 kroner om året for gifte eller samlevende, fremgår det af Beskæftigelsesministeriets satsoversigt, der henviser til lov om social pension.

Fribeløbet er den grænse, hvor pensionstillægget begynder at falde. For enlige er beløbet 99.200 kroner om året i 2026, og over grænsen nedsættes tillægget med 30,9 procent af den overskydende indkomst.

For par, hvor begge er pensionister, ligger den samlede grænse på 198.800 kroner, med en nedsættelse på 16 procent til hver. Hvis kun den ene i et par modtager folkepension, er nedsættelsesprocenten 32.

Overskrider en enlig pensionist en indkomst på 438.200 kroner om året ud over folkepensionen, bortfalder pensionstillægget helt.

Hvorfor overraskelserne opstår

Udbetaling Danmark beregner pensionen ud fra en forventet indkomst, som pensionisten oplyser, og korrigerer bagefter mod årsopgørelsen fra Skattestyrelsen. Har den faktiske indkomst – typisk fra pensionsudbetalinger, renter eller aktieindkomst – været højere end forudsat, kan pensionisten ende med at skulle betale for meget udbetalt tillæg tilbage.

Særligt tre situationer skaber typisk uventede tilbagekrav: Store engangsudbetalinger fra private pensioner, gevinster ved salg af aktier med skattepligtig aktieindkomst, og forglemte kapitalindkomster som renter fra opsparing eller udlejning.

Selv om arbejdsindtægten ikke længere tæller med, kan den påvirke andre ydelser end folkepensionen. Den personlige tillægsprocent, der styrer størrelsen på blandt andet ældrecheck, helbredstillæg og mediecheck, påvirkes fortsat af arbejdsindtægten. Boligydelsen bliver også mindre, når indkomsten stiger.

Hvad man selv kan gøre

Pensionister kan justere den forventede årsindkomst gennem hele året via selvbetjeningen på borger.dk, når der sker større ændringer i pensionsudbetalinger, renteindtægter eller aktieindkomst. Det reducerer risikoen for et tilbagekrav ved den efterfølgende årsopgørelse. Modtager man boligydelse, skal ændringer i arbejdsindtægt fortsat meldes til Udbetaling Danmark, også selv om selve folkepensionen ikke berøres.