Jesper Bengtson
Loven sætter et minimum, men arbejdsgiveren kan gå længere og helt forbyde rygning i arbejdstiden.
Rygning indendørs på arbejdspladsen er forbudt ved lov. Men hvad med den selvbetalte frokostpause ude på parkeringspladsen? Det korte svar er, at arbejdsgiveren i vid udstrækning kan bestemme, så længe reglerne står i en skriftlig rygepolitik, der er tilgængelig for alle medarbejdere.
Reglerne står i lov om røgfri miljøer, oprindeligt lov nr. 512 af 6. juni 2007 og senest ændret, så e-cigaretter og opvarmede tobaksvarer siden 1. april 2025 er sidestillet med almindelige cigaretter. Loven forbyder rygning indendørs på arbejdspladser, i institutioner, skoler, kollektiv transport og offentligt tilgængelige lokaler.
Loven er et minimum
Lovens krav er en bundgrænse, ikke en overgrænse. Som Kræftens Bekæmpelse beskriver det, fastsætter loven en standard, som arbejdspladserne som minimum skal leve op til, og den enkelte arbejdsgiver kan beslutte at gå videre.
Der findes få, snævre undtagelser fra det indendørs forbud. Virksomheden kan tillade rygning i enkeltmandskøretøjer som kraner og firmabiler, og den kan indrette rygerum eller rygekabiner, hvor skiltning advarer om, at røgen kan sprede sig til omgivende lokaler.
Hver arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der er tilgængelig for alle ansatte. Arbejdsgiverforeningen GLS-A oplister det minimumsindhold, politikken skal rumme: Om der må ryges på arbejdspladsen, hvor rygning i givet fald er tilladt, og hvilke konsekvenser en overtrædelse har for ansættelsesforholdet.
Pauserne er stridspunktet
Udendørs rygning i pauser er ikke reguleret direkte af loven. Her er det arbejdsgiverens ledelsesret og den enkelte overenskomst, der afgør grænserne.
Som udgangspunkt skelnes der mellem betalt og selvbetalt pause. I en betalt pause skal medarbejderen stå til rådighed, og arbejdsgiveren kan styre, hvad der må foregå. I en selvbetalt pause råder medarbejderen selv over tiden og må forlade arbejdspladsen, og her er juraen omkring arbejdsgiverens ret til at forbyde rygning mere usikker, særligt når pausen er overenskomstbestemt.
Mange offentlige arbejdspladser har indført røgfri arbejdstid som den strammeste model. I Silkeborg Kommune godkendte HovedMED i 2022 en politik, hvor det ikke er tilladt at ryge i arbejdstiden, hverken i uniform, i kommunale bygninger eller på kommunens matrikler. Politikken omfatter alle former for tobak samt e-cigaretter og snus.
En beslutning om røgfri arbejdstid træffes typisk i et MED- eller samarbejdsudvalg, så de ansattes repræsentanter er inde over den konkrete afgrænsning, og nogle kommuner har valgt at bevare undtagelser som rygning i selvbetalte pauser eller fleksordninger.
Konsekvenser ved overtrædelse
Loven lægger ansvaret hos arbejdsgiveren. Den arbejdsgiver, der tillader rygning i strid med reglerne, kan straffes med bøde.
For medarbejderen følger sanktionerne af den almindelige ansættelsesret. Både GLS-A og flere kommunale rygepolitikker beskriver trappen: Første gang en samtale eller påtale, derefter advarsel, og ved gentagne overtrædelser kan det ende i opsigelse eller bortvisning. Vurderingen er konkret og individuel, så arbejdsgiveren kan ikke springe trinene over, medmindre forholdet er groft.
