Forside Arbejdsliv Arbejdsgiver betaler for din parkeringsplads: Hvornår er det et skattepligtigt...

Arbejdsgiver betaler for din parkeringsplads: Hvornår er det et skattepligtigt personalegode?

Arbejdsgiver betaler for din parkeringsplads: Hvornår er det et skattepligtigt personalegode?
Illustrationsfoto / AI-genereret

Fri parkering ved arbejdspladsen er skattefri, men ikke når bilen holder parkeret ved bopælen for arbejdsgiverens regning.

Betaler din arbejdsgiver for den parkeringsplads, du bruger på jobbet, er værdien som udgangspunkt skattefri. Reglen står direkte i ligningslovens § 16, stk. 10 og dækker både ejede, lejede og lejligheds­vise pladser samt parkometer­afgifter arbejdsgiveren refunderer.

Fritagelsen gælder uanset, hvordan arbejdsgiveren betaler, og uanset om du bruger et månedskort, et parkeringskort eller får godtgjort enkeltparkeringer. Arbejdsgiveren har ikke indberetnings­pligt, og der skal hverken trækkes arbejdsmarkedsbidrag eller skat af goden.

To betingelser skal dog være opfyldt samtidig. Pladsen skal være stillet til rådighed “af hensyn til arbejdet”, og den skal ligge “ved arbejdsstedet”. Begge dele fremgår af Den juridiske vejledning C.A.5.14.5, som Skattestyrelsen opdaterer løbende.

Parkering ved bopælen beskattes

Så snart arbejdsgiveren betaler for en plads, der ligger ved medarbejderens hjem, falder goden ud af fritagelsen. Skattestyrelsen skriver i vejledningen, at en parkeringsplads ved den ansattes bopæl “kun rent undtagelsesvist” kan antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Udgangspunktet er altså, at ordningen er et skattepligtigt personalegode.

Det samme gælder, hvis parkerings­kortet reelt bruges til private formål. Skatterådet slog i afgørelsen SKM2007.681.SR fast, at en ansat skal beskattes, hvis kortet anvendes til parkering i forbindelse med “bopæl, familiebesøg eller restaurantbesøg”. Afgørelsen handlede om et månedskort, der dækkede hele det Københavnske parkeringssystem og dermed gav adgang til parkering langt fra arbejds­stedet.

Beskatningen sker efter ligningslovens § 16, stk. 3, hvor goden værdiansættes til markedsværdien. Der findes ingen standardsats for parkering; værdien beregnes af den faktiske udgift arbejdsgiveren afholder.

Når medarbejderen kører til et andet arbejdssted

Mange lønmodtagere parkerer også ved kunder, kurser eller midlertidige arbejdssteder. Her må arbejdsgiveren betale eller refundere parkerings­udgiften på linje med andre erhvervs­mæssige udgifter, fremgår det af vejledningens afsnit om parkering ved andre arbejdssteder. Også her er ydelsen skattefri for medarbejderen.

Reglen om fri parkering ved arbejdsstedet kan desuden kombineres med skattefri befordrings­godtgørelse. Pladsen tæller altså ikke med i de godtgørelser, du eventuelt får efter kilometer­satser.

Bagatelgrænsen rammer sjældent her

Fri parkering indgår på listen over skattefri personalegoder og tæller derfor ikke med under den samlede bagatelgrænse for arbejds­relaterede goder, som i 2026 er sat til 7.600 kroner mod 7.300 kroner i 2025. Grænsen gælder goder som fri avis, visse pendlerkort og mad ved overarbejde, hvor en samlet værdi over beløbet udløser beskatning af hele summen.

For medarbejdere, der får dækket parkering ved bopælen, er der til gengæld ikke nogen bagatelgrænse at læne sig op ad. Her beskattes den fulde værdi fra første krone, og arbejdsgiveren har pligt til at indberette goden som A- eller B-indkomst alt efter aftaleform.

Ser du på årsopgørelsen, at der er indberettet et personalegode knyttet til parkering, er det derfor værd at få afklaret med arbejdsgiveren, om pladsen ligger ved arbejdsstedet eller ved bopælen. Står pladsen ved arbejdsstedet, skal der i udgangspunktet ikke være indberettet noget.

Ads by MGDK