Jesper Bengtson
Et testamente træder først i kraft efter dødsfald. Mister du evnen til at handle selv, skal en fremtidsfuldmagt være på plads.
Hvis du rammes af demens, en hjerneblødning eller en ulykke, er det ikke dine pårørende, der automatisk kan betale dine regninger eller tale din sag over for kommunen.
Det kræver enten en fremtidsfuldmagt, du selv har oprettet i tide, eller et værgemål, hvor Familieretshuset efterfølgende udpeger en værge.
Et testamente løser ikke problemet. Det træder først i kraft efter dødsfald og regulerer alene fordelingen af arv. Mens du lever, men ikke kan handle selv, har testamentet ingen funktion.
Fremtidsfuldmagten er en privatretlig ordning, hvor du selv udpeger en eller flere betroede personer til at træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke længere kan selv. Ordningen trådte i kraft 1. september 2017 som et alternativ til værgemål.
Oprettes digitalt og bekræftes hos notar
En fremtidsfuldmagt oprettes i to trin. Først skrives og underskrives dokumentet digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret på tinglysning.dk med MitID. Derefter skal du inden for seks måneder møde personligt hos en notar i byretten for at bekræfte fuldmagten.
Notaren tager 300 kroner for bekræftelsen (2026-sats). Først når notaren har bekræftet dokumentet, er fremtidsfuldmagten gyldigt oprettet. Den ligger derefter inaktiv, indtil der opstår et behov.
For at oprette en fremtidsfuldmagt skal du være fyldt 18 år og kunne handle fornuftsmæssigt. Du kan udpege en eller flere voksne personer, som ikke selv er under værgemål eller har en aktiveret fremtidsfuldmagt. Du skal på forhånd afklare, at den udpegede har både evnen og viljen til at påtage sig opgaven.
Økonomi og personlige forhold – men ikke alt
En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske forhold som betaling af regninger, optagelse af lån og ansøgning om offentlige ydelser samt personlige forhold som anmodning om hjemmehjælp og adgang til sundhedsjournaler. Fuldmagten dækker begge områder, hvis det er aftalt i selve dokumentet.
Nogle beslutninger kan fuldmægtigen aldrig træffe på dine vegne. Det gælder blandt andet oprettelse af testamente, indgåelse af ægteskab og tvangsmæssig flytning til plejehjem mod din vilje. De beslutninger kan hverken en fuldmægtig eller en værge overtage.
Når der opstår behov, skal fremtidsfuldmagten aktiveres. Fuldmægtigen anmoder Familieretshuset om ikraftsættelse, typisk vedlagt lægeerklæring, og Familieretshuset vurderer, om du reelt ikke længere kan varetage dine forhold. Aktivering koster 1.475 kroner i gebyr (2026-sats).
Mange afvisninger ved aktivering
Fremtidsfuldmagten er på få år blevet et af de mest udbredte juridiske dokumenter i Danmark. Antallet af oprettede fremtidsfuldmagter steg fra 40.467 i 2020 til 164.371 i 2024, en stigning på 306 procent på fire år, oplyser det juridiske rådgivningsfirma Replik til TV 2 Nord.
Men ikke alle fuldmagter holder, når de skal bruges. Mellem 16 og 20 procent af de fremtidsfuldmagter, der ønskes aktiveret, bliver helt eller delvist afvist, skriver advokatkæden Ret&Råd. Afvisninger sker typisk, fordi fuldmagten er uklart formuleret, indeholder vage gavebestemmelser eller giver fuldmægtigen ret til at kontrahere med sig selv.
Uden en fremtidsfuldmagt skal de pårørende i stedet søge om værgemål, som er en længere og dyrere myndighedsproces, hvor Familieretshuset bestemmer, hvem der skal være værge.
