Jesper Bengtson
Hovedreglen er, at salg af private ejendele er skattefrit, men er genstanden købt for at tjene på videresalg, skal avancen oplyses.
Stigende guldpriser har gjort det fristende at tømme smykkeskrinet, og auktionssider har gjort det nemt at skille sig af med en gammel møntsamling eller en kunstgenstand fra loftet. For de fleste danskere er den fortjeneste helt skattefri. Men ikke altid.
Udgangspunktet står i statsskattelovens § 5, litra a, og Skattestyrelsen gengiver det ordret i afsnit C.C.2.1.3.3.4 om private aktiver: “Indtægt ved salg af private aktiver, fx indbo eller frimærke-, mønt- og bogsamlinger, er som udgangspunkt skattefri.”
Samme afsnit slår fast, at der findes undtagelser. Er genstanden solgt som led i erhvervsvirksomhed, eller er den oprindeligt købt med det formål at videresælge med gevinst, bliver fortjenesten skattepligtig.
Hensigten ved købet er afgørende
Det juridiske omdrejningspunkt er spekulationsbegrebet. Det afgørende er, hvad man ville med genstanden, da man købte den. Var formålet at bruge den, nyde den eller samle på den, taler det for privat afhændelse. Var formålet at opnå en fortjeneste ved et senere salg, taler det for spekulation.
Skattestyrelsen fremhæver selv, at netop “handel med malerier, mønter, frimærker og antikviteter” historisk har givet anledning til afgrænsningsproblemer. Det er altså ikke genstanden i sig selv, der afgør skatten, men den konkrete begrundelse for købet.
Vejledningen bruger et konkret eksempel med en guitarbygger, der købte en antik guitar, som senere steg betydeligt i værdi. Skattemyndighederne vurderede, at købet var finansieret privat, at guitaren var privat forsikret, og at hensigten var at spille på den. Konklusionen var, at det, at guitaren havde været en god investering, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at statuere spekulation.
Ingen fast bundgrænse
Der findes ingen beløbsgrænse, der automatisk gør et salg skattepligtigt. Skattefriheden gælder principielt uden størrelsesbegrænsning, men betydelige eller systematiske indtægter kan efter myndighedernes praksis være indikation på enten erhvervsvirksomhed eller spekulation.
Derfor er det hverken beløbet alene eller antallet af salg, der afgør sagen. Det er helheden: hyppighed, systematik, dokumentation for privat brug og hvor klart aktivet er holdt adskilt fra en eventuel erhvervsmæssig virksomhed, som skatteyder har.
For investeringsguld, altså guldbarrer og nyere mønter, der handles på vægt og metalindhold, lægger praksis typisk vægt på, at genstanden allerede ved købet er egnet til videresalg med gevinst. Her kan en avance derfor blive beskattet som kapitalindkomst.
Platformene indberetter nu automatisk
Et nyt EU-lag er lagt oven på de almindelige regler. DAC7-aftalen trådte i kraft 1. januar 2023 og forpligter digitale platforme til at indberette oplysninger om brugerne og deres indtægter til Skattestyrelsen. Aftalen dækker salg af varer, personlige tjenester samt udlejning af fast ejendom og transportmidler.
Indberetningspligten slår først ind, når en sælger i et kalenderår har mindst 30 salg på platformen eller en samlet omsætning på over 2.000 euro. Overskrides tærsklen, overføres navn, adresse, fødselsdato, skatte-id og udbetalingskonto til Skattestyrelsen senest 31. januar året efter.
At platformen indberetter, er ikke det samme som, at avancen er skattepligtig. Det er to adskilte spørgsmål. Men indberetningen giver Skattestyrelsen et datagrundlag for at vurdere, om en borger reelt driver systematisk handel.
Borgeren har selv oplysningspligten
Vurderer man, at et salg udløser skattepligt, påhviler det den enkelte sælger at oplyse avancen på årsopgørelsen. Er man i tvivl om, hvorvidt en konkret handel er skattefri eller spekulation, kan man bede Skattestyrelsen om et bindende svar, inden salget gennemføres.
