Jesper Bengtson
Lejeloven kræver, at udlejer henlægger 54 kroner per kvadratmeter om året til indvendig vedligeholdelse. Men de færreste lejere kender reglen.
Lejer du en lejlighed, hvor udlejeren står for den indvendige vedligeholdelse, så er der i langt de fleste kommuner ved loven oprettet en konto til netop dét formål. Beløbet står lejligheden til gode, og lejeren har krav på årligt at se, hvor meget der er sparet op.
Reglen står i lejelovens § 117 og forpligter udlejeren til hvert regnskabsår at sætte et fast beløb per kvadratmeter bruttoareal ind på en vedligeholdelseskonto for den enkelte lejlighed. Satsen reguleres hvert år ved ministeriel vejledning. For 2026 er den 54 kroner per kvadratmeter, op fra 53 kroner i 2025 og 52 kroner i 2024.
Formålet er at sikre, at der er penge til at male, hvidte, tapetsere og behandle gulve, når lejligheden trænger. Det er netop disse fire ting, der juridisk udgør “indvendig vedligeholdelse”. Køkkenlåger, hårde hvidevarer, døre og vinduer regnes derimod som udvendig vedligeholdelse og hører under en separat ordning.
Lejeren har krav på årlig opgørelse
Kontoen er lejlighedens, ikke lejerens. Men lejeren har en konkret ret til at følge med. Senest tre måneder efter regnskabsårets udløb skal udlejeren give en skriftlig opgørelse over, hvad der står på kontoen, og hvad der er brugt. Lejeren kan samtidig kræve dokumentation i form af bilag for alle fradrag.
Når lejeren mener, at det er nødvendigt at få malet eller tapetseret, kan vedkommende kræve, at udlejeren får arbejdet udført, forudsat at der er penge på kontoen til det. Lejeren kan også kræve, at midler, der overstiger de seneste tre års samlede henlæggelser, bruges på andre rimelige vedligeholdelsesarbejder i selve lejligheden, hvis den i øvrigt fremstår velholdt, oplyser Ældre Sagen i sin vejledning til lejere.
Har lejer og udlejer aftalt, at lejeren selv overtager en del af den indvendige vedligeholdelsespligt, bliver det beløb, der afsættes på kontoen, nedsat forholdsmæssigt. Det er lejekontrakten, der afgør, hvem der har pligten, og lejeren bør derfor begynde dér, før reglerne tages i brug.
Klagen går til Huslejenævnet
Hvis udlejeren ikke udleverer en opgørelse, ikke vil udføre arbejde, eller lejeren mener, at der er trukket beløb fra kontoen uberettiget, kan sagen indbringes for det kommunale huslejenævn. Nævnet behandler tvister om udlejerens pligt til at føre en indvendig vedligeholdelseskonto og om de beløb, der er trukket fra kontoen.
Nævnet kan pålægge udlejeren at udbedre manglerne inden en frist. Og hvis det ikke kan opgøres, hvad der burde stå på kontoen, kan nævnet beslutte, at kontoen tilskrives et beløb svarende til fem års henlæggelser. En klage forudsætter, at lejeren først har henvendt sig til udlejeren om problemet.
Mange kender ikke reglen
Lejerorganisationerne har gennem flere år gjort opmærksom på, at ordningen er en af de mindst udnyttede rettigheder i lejelovgivningen. Lejernes Landsorganisation har udarbejdet en vejledning specifikt for at hjælpe lejere med at få overblik over, hvad de kan kræve, og hvordan de kommer i gang.
For en lejlighed på 70 kvadratmeter er henlæggelsen i 2026 på 3.780 kroner om året.
Første skridt for en lejer, der aldrig har hørt om kontoen, er at bede om den skriftlige opgørelse. Udlejeren skal svare. Gør vedkommende ikke det, er vejen til huslejenævnet åben.
