Beskeden kan være mange penge værd.
Lige nu læser andre
Der havner lidt af hvert i e-Boks.
Det kan være alt fra lønsedler til ‘hilsner’ fra politiet, der fortæller dig, at du har kørt lidt for hurtigt.
Dog kan det også være noget helt tredje, og faktisk har over en halv million danskere modtaget en besked, der falder i den kategori.
Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre danskere og få et uforpligtende tilbud af findforsikring her. (reklamelink)
Tjek din e-Boks
Måske er du en af de mere end 565.000 danskere, der i disse dage får et spørgeskema om bevægelse i din e-Boks.
Læs også
Forskere fra Syddansk Universitet er i gang med den største nationale måling af bevægelse herhjemme nogensinde.
Vi bevæger os alle sammen hver dag, og her er det værd at huske på, at bevægelse er mange forskellige ting, herunder at grave i haven, tage cyklen til supermarkedet eller at gå en tur med hunden.
At strække kroppen til yoga, at løfte tunge vægte eller at tage mod til sig og bade i havet.
’Danmark i Bevægelse’ undersøger nu for anden gang, hvordan og hvor meget vi bevæger os, hvad der motiverer os til at komme i gang, og hvilke muligheder vi har for at være aktive dér, hvor vi bor.
Denne viden er en forudsætning for, at flere kan få et mere aktivt liv.
Læs også
Er du en af dem, der har modtaget spørgeskemaet, og svarer du på det, så indgår du i lodtrækningen om 14 præmier á 10.000 kroner skattefrit.
Svarer du på nogle ekstra spørgsmål, er du med i lodtrækningen om yderligere 6 præmier på hver 5.000 kroner.
180.000 børn indgår
Som noget nyt undersøger ’Danmark i Bevægelse’ denne gang ikke kun unge og voksnes bevægelsesvaner, men også bevægelse hos 180.000 børn på 3-14 år – i hjemmet, i fritiden, i daginstitution/skole og som transport.
Her indgår bl.a. spørgsmål om, hvordan barnet oplever at være fysisk aktiv, og hvilke barrierer og motiver der er i spil.
Da børn ikke har en e-Boks, sendes spørgeskemaet til en af deres forældre med en opfordring til, at man udfylder skemaet sammen med barnet.
Læs også
Formålet med ’Danmark i Bevægelse’ er at bidrage til, at flere kan være aktive og deltage i idrættens fællesskaber til gavn for deres trivsel og folkesundheden.