Jesper Bengtson
Pensionsopsparingen ligger juridisk adskilt fra arbejdsgiverens økonomi, og manglende indbetalinger dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.
Når en virksomhed går konkurs, mister de ansatte lønnen fra dag til dag. Men pensionen er beskyttet af et andet regelsæt: opsparingen tilhører lønmodtageren selv og står hos et pensionsselskab eller en pensionskasse, ikke hos arbejdsgiveren. Kreditorerne i boet har derfor ikke adgang til pengene.
Danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser er underlagt kapitalkrav efter Solvens II-regelsættet, der blev indført i EU i januar 2016. Formålet er at sikre, at selskaberne til enhver tid kan honorere deres forpligtelser over for kunderne. Interesseorganisationen Forsikring og Pension oplyser, at danske pensionsselskaber i 2024 holdt 2,5 gange det krævede kapitalgrundlag.
Tilsynet skal fange problemer tidligt
Finanstilsynet fører løbende tilsyn med solvensen i de enkelte pensionsselskaber. Jo mere risikofyldt en forretningsmodel er, jo mere kapital skal selskabet ifølge Solvens II holde i reserve. Forsikring og Pension har formuleret formålet sådan: “Det er vigtigt, at Solvens II-reglerne fortsat sikrer, at danske og andre europæiske pensions- og forsikringsselskaber er solvente, og forbrugerne er beskyttet og trygge.”
Pengene på pensionsordningen er registreret på den enkelte opsparer. Selv hvis arbejdsgiveren går konkurs, forbliver opsparingen derfor stående hos pensionsselskabet. AP Pension beskriver situationen sådan: “Du kan vælge at fortsætte dine indbetalinger til din pensionsordning i AP Pension, enten gennem en ny arbejdsgiver eller som en privat pensionsordning.”
Lønmodtagernes Garantifond dækker manglende bidrag
Det der kan mangle, er de indbetalinger arbejdsgiveren skulle have foretaget op til konkursen. Dem dækker Lønmodtagernes Garantifond, der administreres af ATP og finansieres af et lovpligtigt bidrag fra private arbejdsgivere.
Fonden dækker manglende løn, pensionsbidrag, feriepenge og fritvalgssaldo, skriver ATP i en orientering fra april 2023. Ifølge borger.dk kan den enkelte lønmodtager højst få udbetalt 160.000 kroner efter skat, og feriepenge, fritvalgssaldo og betaling for søn- og helligdage indgår ikke i det beløb.
Dækningen gælder tilbagevirkende: krav på løn, pension og lignende dækkes for en periode på op til 6 måneder regnet fra den dag konkursbegæringen er indgivet, oplyser borger.dk. Når fonden udbetaler de manglende bidrag, sker det senere end den normale indbetalingstakt, og det kan ifølge samme vejledning få betydning for forsikringsdækningen hos pensionsselskabet i den mellemliggende periode.
Fristen er 4 måneder
Lønmodtageren skal selv anmelde sit krav. Fristen er senest 4 måneder efter arbejdsgiveren er erklæret konkurs ved skifteretten. Bliver anmeldelsen ikke indgivet inden fristen, kan det ifølge borger.dk få betydning for både retten til at få penge fra fonden og størrelsen af beløbet.
Omfanget af fondens arbejde er betydeligt. I 2022 modtog Lønmodtagernes Garantifond anmeldelser fra 11.344 lønmodtagere i 1.582 konkursramte virksomheder og udbetalte i alt 599 millioner kroner, oplyser ATP. I de første tre måneder af 2023 blev der modtaget anmeldelser for 3.881 lønmodtagere fordelt på 462 arbejdsgivere.
En vigtig afgrænsning gælder for private pensionsordninger, som lønmodtageren har tegnet uden om arbejdsgiveren. Her kan garantifonden ikke dække manglende bidrag, fordi der ikke har været en arbejdsgiverforpligtelse at træde i stedet for. Opsparingen i den private ordning er stadig lønmodtagerens egen og ikke en del af konkursboet, men løbende indbetalinger må lønmodtageren selv håndtere videre.
Vil man fortsætte med at opbygge sin pension efter en arbejdsgivers konkurs, kan man flytte ordningen til en ny arbejdsgivers pensionsselskab, fortsætte som privat ordning i det eksisterende selskab eller sætte indbetalingerne på pause og lade opsparingen blive stående. Reglerne for hvilke muligheder der konkret er, afhænger af den enkelte ordning og af pensionsselskabets vilkår.
