Rekrutteringskonsulent: Her er grunden til, at virksomheder ikke altid vælger den mest kvalificerede til jobbet

Alle dem, der har været på en længere jobjagt ved, at det ofte kan være svært at gennemskue, hvad der er det udslagsgivende, når en arbejdsgiver vælger mellem en række kandidater.

Ansættelser fremstilles ofte som en rationel disciplin drevet af kompetencer og erfaring, men i virkeligheden spiller følelser og tryghed en langt større rolle, end mange arbejdsgivere bryder sig om at indrømme. 

Det fortæller Päivi Ekholm, der direktør for den finske rekrutteringsvirksomheden Wasatalent, til den finske avis Ilta Sanomat.

Hun har gennem sit virke i årevis har fået indblik i, hvad der foregår bag beslutningerne om, hvem der får jobbet.

Ekholm lægger ikke skjul på, at virksomheder ofte fravælger de mest visionære kandidater, selv når de fagligt ligger helt i top. 

Ifølge hende skyldes det, at nyskabende profiler kan virke uforudsigelige for en arbejdsgiver, der helst vil undgå risiko. Eller som hun selv siger: “‘Den bedste’ betyder at have de nødvendige kompetencer til opgaven og nye ideer, der peger fremad. Ofte føler man, at de på en eller anden måde er en risiko.”

I stedet ender mange virksomheder med at prioritere ansøgere, som ligner dem, der allerede sidder i teamet.

 Det skaber ro på arbejdspladsen, men i mange tilfælde hæmmer det udviklingen på sigt. 

Ekholm udfordrer netop den tankegang. Hun mener, at organisationer alt for ofte forveksler harmoni med fremdrift. Hun formulerer det helt direkte: “Hvis du altid ansætter en person med en velkendt stil eller en, der garanteret vil handle på en bestemt måde, vil intet ændre sig.”

Frygten for det ukendte er dog forståelig, påpeger hun. 

Rekruttering gennemføres af mennesker, ikke maskiner, og beslutninger påvirkes af usikkerhed, mavefornemmelser og alt det, der ikke kan måles i et excelark. Alligevel opfordrer konsulenten virksomheder til at tænke langsigtet og vurdere, hvad det koster at vælge den sikre løsning igen og igen. 

En arbejdsstyrke uden nye perspektiver risikerer at bremse innovation, vækst og den fremtidstro, der skal bære virksomheder gennem næste økonomiske cyklus.

Ekholm anbefaler ikke, at kandidater skjuler deres ambitioner for at passe ind. Hun opfordrer tværtimod ansøgere til at sætte ord på, hvilken reel værdi de kan tilføre den konkrete rolle, både med deres faglighed og personlige tilgang.

Hendes refleksioner har ramt en nerve. Et opslag om emnet på LinkedIn fik massiv respons og åbnede en diskussion, som ifølge hende selv var længe savnet i Finland. Hun håber, at debatten kan få virksomheder til at turde vælge potentiale, også når beslutningen føles en smule modstridende.