Effektive kræftpakker men: Nu skal indsats efter behandling løftes

Velfærd

30/4/18 7:43

Nick Allentoft

Det er ikke nok at overleve. Kræftpatienter lever godt nok længere, men bivirkninger efter behandlingen kan gøre livet svært. Ny vejledning skal sikre kræftpatienter støtte fra den praktiserende læge.

Pyha, du klarede den. Efter kemoterapi, stråler og operation er kræften væk, og det er slut med turene frem og tilbage til sygehuset. 

Tidlige diagnoser og mere effektive behandlinger sikrer, at flere i Danmark overlever en kræftsygdom. De erklæres raske, men oplever, at livet ikke er som før. Smerter, føleforstyrrelser og tunge tanker kan gøre det svært at vende tilbage til hverdagen.

En ny vejledning til de praktiserende læger skal hjælpe flere kræftoverlevere til et bedre helbred og en større livskvalitet. De næste dage dumper "Kræftopfølgning i almen praksis" ind i mailboksen hos landets godt 3400 praktiserende læger.

- Mange er fortumlede efter at have gennemgået et kræftforløb. Det hele er gået så stærkt, og derfor har de brug for en opsamling på deres liv. De vil gerne havde deres egen læge tættere på det forløb, de lige har været igennem, siger Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge i Hobro.

Hun er samtidig bestyrelsesmedlem i de praktiserende lægers selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), og står bag vejledningen. 

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Foruden fysiske bivirkninger er mange psykisk påvirket af, at de har haft en livstruende sygdom. De frygter et tilbagefald, er kede af det, og nogle rammes af en depression.

- Andre føler skam, fordi de jo har oplevet sygdommen, men alligevel ikke magter det, de plejede, siger Bolette Friderichsen.

Det er særligt inden for de seneste ti år, at behandlingen af kræftpatienter har taget et spring frem. 

Mens 48 procent af mandlige og 55 procent af kvindelige kræftpatienter i 2005 var i live efter fem år, så gælder det i dag for 60 procent af mændene og 63 procent af kvinderne.

Men den positive udvikling har også en skyggeside. Mindst halvdelen af alle patienter, der har haft kræft, har mén efter behandlingen, viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2017.

På det nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation, der blandt andet forsker i følgerne af livstruende sygdomme, roser centerleder, professor Ann-Dorthe Zwisler initiativet. 

- Vi ved, at det er betydningsfuldt for patienterne at være tæt på deres egen læge. At de fra begyndelsen får besked om, at lægen er der til at støtte dem. I dag oplever mange, at lægen ikke rigtig ved, hvad der har været på spil, siger Ann-Dorthe Zwisler.

Fakta: Hver anden har mén efter kræftbehandling

Forskning leder hele tiden til nye fremskridt og nye måder at stille diagnoser og behandle kræft på. Det betyder, at flere overlever. Men det betyder samtidig, at flere lever med eftervirkningerne af den behandling, de har fået. En tættere opfølgning fra de praktiserende læger skal hjælpe patienterne.

Læs her mere om overlevelse og senfølger:

  • Næsten 80 procent af alle med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i mindst 1 år.
  • 6 ud af 10 overlever deres sygdom i 5 år eller mere.
  • Omkring 300.000 danskere har haft kræft, og mindst halvdelen af dem har mén efter deres sygdom og behandling. 
  • For de fleste er senfølgerne mindre, men for nogle er de så alvorlige, at de kræver indlæggelse eller fører til andre kroniske sygdomme. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.