Det er en risikofyldt manøvre at fjerne loftet på 12 elever i hver modtageklasse og samtidig placere flere flygtningebørn i klasser på landets folkeskoler, som Kommunernes Landsforening (KL) foreslår.
Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef på professionshøjskolen VIA, der ligger i Region Midtjyland.
- At hæve antallet af elever er altid forbundet med vanskeligere vilkår for underviserne og for eleverne. Ikke kun på grund af deres faglige læring, men også på grund af deres sociale udvikling og deres relation til de andre elever i klassen, siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.
En fremskrivning har vist, at antallet af modtageklasser næste år vokser markant, skriver Jyllands-Posten.
I dag kommer børn fra flygtningefamilier som regel i særlige modtageklasser, hvor de i løbet af et eller to år bliver forberedt på at komme ind i en almindelig folkeskoleklasse.
I 2016 forventes det, at der bliver behov for minimum 748 modtageklasser i landets 98 kommuner, hvilket er en syvdobling siden 2011, hvor der var 103.
KL vil derfor i højere grad inkludere flygtningebørn i folkeskolen, men det er ikke hensigtsmæssigt at pålægge skolerne endnu en opgave, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Skolen er i øjeblikket udsat for maksimalt pres. Ud over en skolereform og nye arbejdstidsregler, er der også blevet flyttet mange elever fra specialtilbud over i den almindelige folkeskole de seneste to til tre år.
- Hvis flere flyttes fra modtagerklasser, sætter det yderligere pres på inklusionsopgaven, siger han.
Andreas Rasch-Christensens mener derfor, at der ikke findes nogen bedre løsning end at investere flere penge i området.
Tallet for modtageklasser i 2016 er ifølge Jyllands-Posten baseret på regeringens forventninger om, at kommunerne næste år skal tage imod og integrere 17.000 flygtninge.
Samtidig forventer regeringen, at der på grund af familiesammenføringer vil komme yderligere 1,2 personer per flygtning.
Tallet ender derfor på 37.400 nye borgere, hvor af 8976 formentlig er i skolealderen.
/ritzau/
