FAKTA: Nøgledatoer i Grækenlands økonomiske fremtid

Velfærd

09/07/2015 12:35

Nick Allentoft

Den græske regering har formentlig sat røde cirkler i sin kalender om en række datoer i nær fremtid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den græske regering lover at komme med et forslag til reformer, før tidsfristen sat af Europas ledere udløber torsdag.

Der er dog flere vigtige datoer i Grækenlands nære fremtid. Her er de vigtigste af den græske stats nøgledatoer i juli:

- 9. juli: Ved midnat torsdag udløber fristen for Grækenland til at fremlægge seriøse reformforslag, som kan få den græske økonomi på ret kurs og få de internationale kreditorer til at frigive nye kriselån.

- 10. juli: Statsobligationer til en samlet værdi af over to milliarder euro skal fornys. Beholdningen ligger i græske banker.

- 11. juli: Der afholdes møde i eurogruppen, der består af eurolandenes finansministre. Her bliver det besluttet, om reformforslagene fra Grækenland har tyngde nok til at genoptage forhandlingerne.

- 12. juli: EU-topmøde med samtlige 28 medlemslande om den græske krise i Bruxelles.

- 13. juli: Låneafdrag til Den Internationale Valutafond (IMF) på omkring 458 millioner euro.

- 17. juli: Statsobligationer til en værdi af over en milliard euro skal fornys.

- 20. juli: Grækenland skal betale to regninger til Den Europæiske Centralbank til en samlet værdi af 3,5 milliarder euro.

Kilder: dpa, Financial Times

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.