Godt og vel hver fjerde er i job, tre måneder efter at have afsluttet et såkaldt jobafklaringsforløb. Det er en procedure, som blev indført med sygedagpengereformen fra 2014.
Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) tyder det på, at reformen er kommet godt i gang.
- Tallene viser for mig, at den nye sygedagpengereform er med til at understøtte, at folk i højere grad kommer tilbage på arbejdsmarkedet - og også hurtigere, siger ministeren.
De nye tal viser, at for forløb afsluttet i perioden andet halvår 2014 til første halvår 2016 er 27 procent kommet i beskæftigelse tre måneder efter, at jobafklaringsforløbet er afsluttet. Derudover har beskæftigelsesraten for folk, der har gennemført jobafklaringen, været støt stigende perioden igennem. Umiddelbart er Stella Mia Sieling-Monas, adjunkt ved Professionshøjskolen Metropols samfundsvidenskabelige fakultet, enig i ministerens konklusioner. Men hun understreger, at man skal være påpasselig med at blive for skråsikker i vurderingen af effekten kun på baggrund af ministeriets tal. - Vi mangler lidt viden om, hvordan de tal fordelte sig inden reformen. Vi bliver også nødt til at se nærmere på de langvarige effekter. Det er også vigtigt, at raskmeldingen er bæredygtig, siger hun.Både Stella Mia Sieling-Monas og socialrådgivernes fagforening kritiserer reformen. De mener blandt andet, at sagsbehandlerne har for kort tid til at nå at indhente alle de dokumenter, de skal, inden den sygemeldte efter 22 uger skal revurderes.
Socialrådgivere: Reform presser sygemeldte unødigt Virkeligheden er langt mere nuanceret, og den ydelse, man får på jobafklaring, er for lav, mener Dansk Socialrådgiverforening. - Borgerne bliver ramt hårdt, fordi de bliver sat ned på en lavere ydelse, siger Rasmus Hangaard Balslev, formand for Region Øst i Dansk Socialrådgiverforening. Under forløbet modtager sygemeldte en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. - Jo længere folk går på en meget lav ydelse, desto sværere er det at få folk tilbage i arbejde, fordi det går meget hårdt ud over deres hverdag. Vi mangler et sammenligningsgrundlag i forhold til før reformen. Vi skal være de første til at sige, at jo flere, der kommer i beskæftigelse, desto bedre, siger han. Blandt de nye værktøjer er det såkaldte jobafklaringsforløb, som er en helhedsorienteret og individuelt tilpasset indsats. Efter 22 uger på sygedagpenge skal kommunen vurdere, om den sygemeldte skal fortsætte på sygedagpenge eller i jobafklaring. Socialrådgiverne mener, at 22 uger er for kort en tidsramme, blandt andet fordi der er lange ventetider på dokumenter fra sundhedsvæsnet. Helle Linnet, formand for Socialchefforeningen, som repræsenterer socialchefer i kommunerne, er mere positivt stemt over for reformen. - Den enkelte sagsbehandler kan komme til at sidde med flere sager. Men da vi kan se på jobcentrene, at vi har færre på almindelige dagpenge, så kan vi møblere lidt rundt på sagsbehandlerne, siger hun. Med reformen af 2014 blev det besluttet, at efter 22 uger på sygedagpenge, skal kommunen afgøre, om en person skal gennem et jobafklaringsforløb. Før reformen var fristen for denne vurdering 52 uger. Og det har en stor betydning, mener ministeren. - Reformen lægger op til en tidligere og mere målrettet indsats. Samtidig går det bedre på det danske arbejdsmarked, hvilket giver bedre forudsætninger for, at man kan vende tilbage, siger Troels Lund Poulsen. Jobafklaringsforløbet er en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor den sygemeldte får tildelt en koordinerende sagsbehandler.
