"Skiftende finansministre har befundet sig i en situation, hvor de med al respekt for de udmærkede principper har skullet tage nogle økonomiske hensyn til skatteydernes interesser, og det har jeg så også stået i denne gang," siger finansminister Bjarne Corydon (S).
"Skiftende finansministre har befundet sig i en situation, hvor de med al respekt for de udmærkede principper har skullet tage nogle økonomiske hensyn til skatteydernes interesser, og det har jeg så også stået i denne gang," siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Præsidiet kritiserer Corydon i Dong-salg

Politik

08/5/15 10:55

Mikkel Sarka

Politikerne har en saglig interesse i at se tilbud, og Folketinget kan godt håndtere fortrolige oplysninger.

Folketingets præsidium sætter spørgsmålstegn ved finansminister Bjarne Corydon (S) håndtering af Dong-salget i en ny afgørelse. 

Her har præsidiet taget stilling til en klage fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Thulesen Dahl har klaget over, at finansministeren ikke har givet Folketingets Finansudvalg indsigt i de andre tilbud, der forelå på aktierne i Dong Energy.

 Læs mere om DONG på tema-siden her

Mens præsidiet undlader at vurdere de konkrete dokumenter eller oplysninger i sagen, så fastslår præsidiet, at de enkelte tilbud i sagen har saglig interesse for Finansudvalget.

Og at Folketingets politikere generelt godt kan håndtere fortrolige oplysninger. 

Ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) har folketingets Præsidium blåstemplet Finansministeriets ageren omkring salget af Dong til investerings-giganten Goldman Sachs.

I forbindelse med Dong-salget har Finansministeriet ikke fremlagt de alternative bud, der var på Dong. Det skete af hensyn til selve salgsprocessen, har argumentet lydt fra Bjarne Corydon.

- Jeg er tilfreds med afgørelsen. Den er klog, den er afbalanceret, og den ridser glimrende de hensyn og regler op, der er i sådanne sager, siger finansministeren.

- Det bliver klart understreget, at vi overholder de regler, der er, og at der i visse situationer kan være hensyn til staten og skatteyderne, der gør, at man træffer den beslutning, at ting skal forblive fortrolige, siger han.

Spørgsmål: Men præsidiet siger jo, at man ikke generelt bare kan sige, at Folketinget ikke kan finde ud af at holde oplysninger fortrolige?

- Det argument kan man bestemt ikke bare generelt bruge, og det gør man så sandelig heller ikke, siger Bjarne Corydon.

- Men der kan være en situation, hvor man gennemfører en handel, hvor hele forudsætningen for, at det kan blive gunstigt for skatteyderne er, at man kan tilbyde en vis sikkerhed for, at det foregår på de præmisser.

Han understreger, at fremgangsmåden omkring Dong-salget ikke er unik.

- Det her har man jo prøvet før med det delvise salg af Post Danmark og omkring Scandlines.

- Skiftende finansministre har befundet sig i en situation, hvor de med al respekt for de udmærkede principper har skullet tage nogle økonomiske hensyn til skatteydernes interesser, og det har jeg så også stået i denne gang, siger Bjarne Corydon.

Enhedslisten kalder ministeren i samråd

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen har indkaldt finansministeren til samråd.

- Jeg er meget glad for, at præsidiet bakker op om den kritik, som vi har rejst hele vejen igennem. 

- Nemlig, at Folketinget ikke fik de nødvendige informationer før salget af Dong og dermed ikke havde det tilstrækkelige grundlag for at vurdere, om salget var klogt, siger Frank Aaen i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten har ligesom andre partier bedt om at se de øvrige tilbud på Dong Energy, så man kan vurdere, om tilbuddet fra Goldman Sachs var det bedste.

Efter præsidiets kritik beder Frank Aaen igen finansministeren fremsende de andre tilbud forud for samrådet. Han henviser til, at præsidiet i sin afgørelse vurderer, at oplysningerne er af saglig betydning for sagen.

- Det er en hård kritik af finansministeren, og jeg forventer, at han lytter meget grundigt til kritikken. Det er Folketingets øverste ledelse, der råber vagt i gevær over forløbet. Det er alvorligt for finansministeren, siger Frank Aaen.

Han mener, at finansministeren bør "beklage" over for Folketinget, at han har "hemmeligholdt afgørende oplysninger".

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.