Reglerne styres af Folketinget: Sengepladser til psykisk syge står tomme

Social

20/9/18 9:43

Nick Allentoft

Nye sengepladser til farlige psykiatriske patienter står tomme hen. Folketinget arbejder på at ændre reglerne.

En stor del nyoprettede sengepladser til meget psykisk syge står tomme rundt omkring i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. 

Det blev sidste år besluttet at åbne 150 sengepladser til psykisk syge, der ofte er udadreagerende og ofte misbrugere. 

Indtil videre er der etableret 79 særlige pladser, hvor 45 pladser aktuelt står tomme, viser statistik på regionernes hjemmesider. Det svarer til cirka 7000 sengedage.

Situationen vækker harme i psykiaternes lægevidenskabelige organisation, Dansk Psykiatrisk Selskab, fordi der samtidig mangler sengepladser andre steder i psykiatrien. 

- Det er vanvittigt. Vi mangler pladserne i hospitalspsykiatrien. Det var her, man skulle have etableret dem. 

- De senge, man nu har oprettet, kan vi læger ikke visitere til, og der er faktisk ikke nogen mennesker, der passer ind i kriterierne, siger formand og psykiater Gitte Ahle til Jyllands-Posten.

Visitationskriterierne til de særlige pladser har fra flere sider mødt kritik for at være for rigide. 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det over for Jyllands-Posten ærgerligt, at sengepladserne ikke anvendes i det omfang, der var intentionen.

Hun håber, at et flertal i Folketinget vil stemme for at ændre visitationskriterierne.

I økonomiaftalen mellem kommunerne og staten fra juni indvilgede regeringen i at søge politisk flertal til at justere kriterierne.

Og det er lige på trapperne, fortæller sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. 

Ordførerne bag forliget, der finansierede de 150 sengepladser, har torsdag haft møde om problemstillingen. 

- Det er utrolig trist, at vi bruger penge på nogle sengepladser, som ikke bliver fyldt. Derfor ser vi også på, om vi kan få ændret visitationskriterierne, siger hun. 

Hun forklarer, at der er tale om at lempe de kriterier, der skal til for at få en plads på de særlige afdelinger. 

En af udfordringerne for at fylde sengene er, at det skal ske efter patientens egen vilje, men tvang bliver ikke et tema. 

- Det at skulle bruge tvang over for mennesker, der hverken er kriminelle eller psykotiske, er simpelthen mod menneskerettighederne, siger Liselott Blixt. 

Regeringen har i sit finansforslag for 2018 afsat 100 millioner kroner, der skal sikre flere sengepladser i psykiatrien. Det bliver præsenteret fredag. 

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.