Tirsdag er sidste chance for at brevstemme.
Tirsdag er sidste chance for at brevstemme.

Tirsdag er sidste frist for at brevstemme i Danmark

Politik

15/6/15 12:37

Mikkel Sarka

Brevstemmerne bliver dog først talt op sammen med de almindelige stemmer, når valgstederne lukker.

Vælgere, som ikke har mulighed for at stemme, når valgstederne åbner på torsdag, skal overveje at sætte det lange ben foran, hvis de vil nå at brevstemme.

Tirsdag er nemlig sidste chance for at brevstemme, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Folketingsvalget 2015

Få et overblik over valget med artikler og fakta herArtikler om partierne her: Læs mere: Liberal AllianceLæs mere: SocialdemokratietLæs mere: SFLæs mere: DFLæs mere: Radikale VenstreLæs mere: Konservative FolkepartiLæs mere: EnhedslistenLæs mere: VenstreLæs mere: Alternativet

- Det er det, fordi Post Danmark og kommunerne skal kunne nå at fragte stemmerne hen til det valgsted, hvor man skulle have stemt, inden klokken ni på valgdagen, fortæller Christine Boeskov, valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

- Hensynet er simpelthen, at man ude på valgstederne skal kunne nå at afmærke på valglisten, hvem der har brevstemt. Ellers ville man kunne møde op på valgdagen og dermed stemme to gange. Det går jo ikke.

Christine Boeskov fortæller, at brevstemmerne først bliver optalt sammen med alle andre stemmer. Men de bliver altså registreret og afmærket på valglisterne tidligere.

Hvis man vil brevstemme fra udlandet, er det dog andre regler, der gælder. Her er der ikke nogen sidste frist for, hvornår man kan brevstemme. I stedet er reglen, at stemmen skal kunne nå frem inden klokken ni på valgdagen.

- Hvis man har stemt i Sverige, tager det måske ikke så lang tid, som det gør, hvis man har stemt i den anden ende af verden, siger Christine Boeskov.

Det er med andre ord en god idé at bruge sin sunde fornuft, hvis man gerne vil brevstemme fra udlandet.

Det har været muligt at brevstemme siden den 28. maj, men tirsdag er altså sidste chance, hvis man skal nå at brevstemme ved dette folketingsvalg.

Det er muligt at brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke blot den kommune, man bor i.

Skal man brevstemme, er det vigtigt at huske gyldig identifikation i form af for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort.

FAKTA: Sådan brevstemmer du

Tirsdag er sidste frist for at afgive brevstemme til folketingsvalget.

Folketingsvalget nærmer sig, og på torsdag åbner valgstederne. 

Har man ikke mulighed for at stemme på torsdag, er det muligt at brevstemme, men man skal skynde sig, for fristen udløber tirsdag.

Læs her, hvordan du brevstemmer.

* Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke blot den kommune, hvor du bor.

* Du kan for eksempel møde op på et borgerservicecenter og brevstemme. Nogle kommuner giver også mulighed for at brevstemme på biblioteker eller andre steder. Kontakt kommunen eller gå ind på kommunens hjemmeside for at se, hvor du kan brevstemme, og hvad åbningstiderne er.

* Du skal huske at medbringe gyldig legitimation, for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort, når du møder op for at brevstemme.

* Hvis du opholder dig i udlandet, kan du brevstemme på enhver dansk repræsentation, det vil sige på den danske ambassade eller det danske konsulat i det land, hvor du opholder dig.

* Brevstemmer du i udlandet, skal du være opmærksom på, at du skal brevstemme i så god tid, at brevstemmen kan nå hjem til den relevante kommune, før valghandlingen går i gang. Ved dette folketingsvalg er det torsdag 18. juni klokken 9.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Annonce