Skal man kunne lide sine lederkollegaer?

Ledelse

31/05/2016 07:00

Teglkamp & Co

Man behøver ikke at kunne lide hinanden i ledergruppen, men det hjælper!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2 ud af 3 ledergrupper kan man lide hinanden

På min hjemmeside www.teglkamp.dk kan du finde en gratis test, hvor du tager temperaturen på din ledergruppe. Mange ledere har efterhånden fundet vej til testen. Et af de spændende og opløftende resultater er, at i langt de fleste ledergrupper kan man faktisk godt lide hinanden.

Mange ting glider nemmere, når man kan lide hinanden
Der er ingen tvivl om, at det at man kan lide hinanden eller med andre ord, at man har en god kemi, kan få mange ting til at glide meget lettere i ledergruppearbejdet.

F.eks. har jeg oplevet en ledergruppe, hvor man holdt meget af hinanden. Det betød en større rummelighed og en større omsorg over for hinanden. Det blev særdeles vigtigt i en periode, hvor virksomheden var ude i en stor krise. Krisen krævede en meget stor arbejdsindsats af de enkelte ledere, hvilket medførte at nogle af lederne blev meget slidte og var tæt på at bryde sammen. Jeg tror ikke, der er meget tvivl om, at disse ledere var brudt sammen, hvis ikke deres lederkollegaer var gået ind og havde støttet dem undervejs i processen – både ved at levere ekstra arbejdskraft men også med almindelig omsorg.

Hvad hvis man ikke kan lide hinanden i ledergruppen?

Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring, hvis en eller flere i ledergruppen ikke kan lide hinanden. Og jeg har mødt disse ledergrupper, hvor der var en eller flere, som havde det ret svært med hinanden eller som decideret ikke kunne lide hinanden. I disse ledergrupper var der ofte en anspændt og nogen gange en fjendtlig stemning.

Man kan selvfølgelig ikke tvinge folk til at kunne lide hinanden, men hvis kemien er så dårlig, at det går ud over samarbejdet i ledergruppen, er man nødt til at gøre noget ved det. Man kan starte med at forsøge at finde frem til årsagen til, at folk ikke kan lide i hinanden. Nogle gange kan det handle om en gammel konflikt, hvor der er aldrig er blevet ryddet ordentligt op. Andre gange kan det handle om, at man konkurrerer indbyrdes på en usund måde eller at man er meget forskellige uden egentlig at være bevidst om forskellighederne.

Uanset, hvad der er årsagen til dårlig kemi, er det vigtigt at få den afdækket og bearbejdet. Gevinsten ved at arbejde med at forbedre kemien er, at man kan ende med at kunne mødes professionelt og med respekt for hinanden uden nødvendigvis at blive bedste venner. Der sker i øvrigt ofte det, at med forståelse og respekt for hinanden, begynder man ofte også at kunne lide hinanden.

Kan man ikke finde en form, hvor man kan arbejde professionelt sammen selv om man ikke just er perlevenner, så er der ingen anden udvej end at en eller flere må forlade ledergruppen. Til syvende og sidst handler det om at have en velfungerende ledergruppe. En velfungerende ledergruppe er nemlig en væsentlig forudsætning for en velfungerende organisation.

Hvordan ser det ud i din ledergruppe?

Vil du have en indikation på om I er en gruppe af ledere eller en ledergruppe, så kan du gå ind og teste jer af via dette link: https://response.questback.com/teglkampco/ledergruppetest/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.