Bøje: Årets bedste artikler, temaer og vrøvl

Fra Nannas mor og velfærdssystemet over pligtsludder til NPM og Lea Hansens beskedenhed. Bøje Larsen trækker temaer frem fra det snart gamle 2017.

Årets bedste artikel: Ældreministeren hjælper ikke ældre
Nanna Holsts mor er gammel og begyndte at trænge til hjælp i hverdagen. Hjælp fra kommunen. Det skete først, da Nanna fandt to afskårne fingerspidser i gangen, en dag hun kom på besøg. Forløbet med moderen og velfærdssystemet har Nanna Holst efterfølgende beskrevet her på DenOffentlige. Hun lagde også en guide til pårørende frem til inspiration for andre i samme situation. Det blev årets mest læste artikler, og efter ugers indsats fra Nana og redaktør Nick resulterede det i et møde med ældreminister Thyra Frank.
 
Artiklerne fra hele forløbet blev læst. De ramte en åre og udstlllede problemer. Både om døden og dens følger og om et dødt ministermøde. De er konkrete, beskrevet i øjenhøjde og med alle blodige deltaljer. Vi vil have mere journalistik på den måde, siger læserne.
 
Årets bedste kampord: Pligtsludder
Leon Lerborg fra CBS hævder i en anden meget læst artikel, at ledere tit siger noget vrøvl, ikke åbner for deres faktiske viden om, hvad der kunne gøres bedre i deres organisation, dækker over sig selv og deres organisationer … kort sagt pligtsludder. Derved hjælper de ikke til erkendelse eller nødvendig forandring, men slører den og forhindrer den med tomme ord, som de godt ved, er tomme.
 
Lerborgs artikel fik kolleger fra det altid diskuterende CBS til at gå imod og forklare, hvorfor ledere pligtsludrer … ja, nærmest er ansat til det. Men målt i læsertal vandt Lerborgs synspunkt, og ordet hænger fast i bevidstheden som tyggegummi. Nu er han ved at skrive en bog om det.
 
Årets krise: Socialkrisen
Læsere her på DenOffentlige har kunnet følge udviklingen i det, som redaktør Nick har døbt socialkrisen. Den kunne i år tage æren for en politisk skandalehistorie, der kostede en københavnsk borgmester sin politiske karriere og gav ny næring til aktive i de sociale modstandsbevægelser, som DenOffentlige kalder de mange aktive fraktioner, der kæmper for velfærdsrettighederne.
 
Udover at krisen lever videre efter valget, hvor historier om lægebehandling i et jobcenters baglokale er et foreløbigt højdepunkt, skabte den også uro på venstrefløjen, som David Wedege skriver om her.  
 
Årets hotte temaer på DenOffentlige: Sæt de professionelle fri + god ledelse
På tværs af mange artikler kom året igang med alt andet end pligtsludder, da Rasmus Aagaard efterlyste mere åben tale om skadelige og dårlige ledere, hvorefter Vinni Bay efterlyste at nogen vil gøre noget ved samme.
 
Måske åbnede det døren til en mere fri debat, for nu kom professionelle med væsentlige og oplyste bidrag mod mere styring og for mere frihed, som ni fagligt professionelle skrev sammen i begyndelsen af året. Den blev fulgt op af pædagogen, der var træt af velfærd eller skat debatten.
 
Selv tillod jeg mig at gå ind debatten med en blog om den nødvendige balance mellem fagfolks lidt for selvretfærdige dominans og behovet for ledelse og styring af samme.
 
Årets vrøvl: NPM er død
Det var faktisk denne artikel fra RUC-professor Torfing om, at undersøgelser har erklæret NPM for død, der vakte min lyst til at skrive på DenOffentlige. Så meget vrøvl kunne jeg ikke tåle. New Public Management er blevet et skældsord. Udviklingen har været på vej længe, men den fik yderligere benzin i 2017.
 
Et nøgleelement i NPM er målstyring, dvs. at overordnede instanser ikke skal blande sig i arbejdsprocessen, men angive og eventuelt måle på, om der kommer de rigtige resultater. En form for ”sæt dem fri”. Det er svært at forklare, hvorfor det lægges for had. Men det er ikke svært at sige, at en del af debatten om det indeholdt vrøvl.
 
Sverige er faktisk gået så langt - at de vil erklære NPM død, mens andre blot taler om, at styringen er syg. Men NPM lever heldigvis i bedste velgående, som jeg selv fandt anledning til at skrive om i et forsvarsskrift for NPM. Torfing havde forklaret, at en engelsk statistisk undersøgelse af Christopher Hood og en kollega endegyldigt havde bevist, at NPM ikke virker. Men det er forkert. Hood har lavet en spændende bog med mange tal for udviklingen i England de sidste 30 år. Men ét er statistik, noget at andet er statistik at tolke. Hood begår den førsteårs bommert at mene, at fordi de offentlige udgifter er steget i England i de sidste 30 år (som i alle OECD-lande), så virker NPM ikke, som har været brugt i England i perioden. 
 
Det er lige som at sige, at der er en årsagssammenhæng mellem antallet af storke og antallet af fødsler her i landet i forskellige år, hvad der vist har været. Eller mellem nedgangen i fødselsantallet og væksten i antallet af børnehaver i de fleste lande i de sidste tredive år. Eller mellem antallet af gode ønsker i julesange, der synges omkring juletræet, og et eventuelt heldigt forløb for én i 2018. Det er kun det, man kalder ”samvariation”. Ting der tilfældigvis eller af andre grunde forekommer sammen. F.eks. i England og andre lande over en 30-årig periode, fordi der er kommet nye opgaver til.
 
Min uenighed med Torfing fik redaktør Nick til at sætte os igang med en debat om temaet samskabelse. Læs vort lille intermeszzo her.
 
Årets beskedenhed: Uffe Elbæk og Lea Hansen
Uffe Elbæk havde en grim sag op til kommunevalget i efteråret: Partiet havde som forberedelse til en fest på et bøsseværtshus villet indsamle billeder af slappe pikke hos ledende medlemmer. Det blev pressen for meget (egentlig utroligt, det er normalt dem, der fører an), så Elbæk måtte ud og undskylde. Det skete i en tale på et andet værtshus på valgaftenen.
 
Elbæks undskyldning i talen på værtshuset lød: Vi er uperfekte mennesker i et uperfekt parti. Det var en klog sætning, der også afmonterede historien. Under alle omstændigheder invitererede internetmediet Kforum mig til at skrive et alternativt portræt af Elbæk.
 
Men blandt vore læsere på DenOffentlige er der også enkelte, der bidrager i genren beskedenhed. Her møder vi eksempelvis Lea Hansen, der skriver denne kommentar til Leon Lerborgs artikel om pligtsludder:
 
”Tak for et givende indspark […]. Jeg oplever, at det kan være hæmmende for ledere i den offentlige sektor at ytre, engagere og markere sig politisk […] jeg har ikke mod på at tilføje malurt til karrieren. Det er en svær problematik, og jeg har desværre ikke de vises sten.”
 
Her er noget at tænke over for alle os, der rask kaster rundt med dé vises sten, som vi mener at besidde. Godt nytår og held og lykke med dine projekter og beskedenhed i 2018.
 
Emneord: Bøje Larsen, Tilbageblik, 301217, 2017
Bøjes Verden på DenOffentlige.dk Jeg er født i Valby i København 1943 og er graduated fra Rughavevejens skole og senere, som en overbygning, cand. merc. og lic. merc (ca. = phd) fra CBS. Har delt mit arbejdsliv mellem at være ko...
Aktivitet: Artikler: 21 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 30.12.17 Bøje Larsen
    Kommentar til Torfing

    KVALITET = FÅ KLAGER?
    Kvaliteten er faldet i den engelske offentlige sektor, hævder Torfing på Hoods vegne – og det er NPMs skyld. Men det er en alt for forenklet konklusion. Hood søger rigtig nok at finde et mål for, om NPM har kunnet levere mere kvalitet. Han diskuterer, om man kunne bruge mål som f.eks. liggetider i hospitalerne, men afviser det med den begrundelse, at så har man et problem, hvis man vil sammenligne med andre sektorer, hvor liggetider ikke er relevante.

    Et andet argument mod at bruge nedbragte liggetider på f.eks. hospitaler som et stærkt argument for NPM ville også være, argumenterer Hood, at det er et noget snævert mål. Det er videregående resultater, der bør tælle f.eks. at kunne vende rask tilbage til sit tidligere liv. Men også det er ret specifikt for sundhedssektoren. Det kan også være svært at vide, om et sådan resultat skyldes institutionens indsats eller andre faktorer (Hood s. 108).

    Hood falder på at bruge tal for klager over det offentlige som et (omvendt) kvalitetsmål. Umiddelbart god ide, hvorfor ikke? Han udvælger klager til den engelske ombudsmandsordning og klager til retlige instanser. Det viser sig, at der et fælles mønster i antallet af klager. Forløbet fra omkring 80erne og frem til ca. 2000 er for begge klagetyper stigende. Ikke godt, hvis man mener, at NPM skulle have forhindret klager. Men fra ca. år 2.000 til 2015 afhænger tallene af, om vi ser på indsendte klager i alt eller kun på de klager, som de pågældende instanser finder ligger inden for deres kompetenceområde. Det er klagerne uden for kompetenceområdet, der er steget. Uden dem er klagetallet stabilt eller nedadgående. Det er jo ikke godt, hvis man gerne vil se NPM som skurk.

    Hood er fair nok til at diskutere (s. 115, nævner Me-Generation mm.), om antallet af klager uden for klageinstansens kompetence kunne skyldes en generel voksende klagelyst i vore samfund. En form for styrket følelse af narcissistisk fornærmelse. Lidt på linje med det politikerhad, som jeg mener at kunne registrere, og som man kan se i f.eks. kommentarfelter i elektroniske medier. Forsigtigere sagt er det måske udtryk for, at individet er blevet vænnet til at turde sige til og fra, noget der ikke var så stærkt tidligere. Måske også klage, selvom klagen er irrelevant i forhold til dem, man sender den til. Men man kommer da af med det. Måske er det med at måle kvalitet via klager alligevel en vildvej.

    DANSKE KLAGETAL
    Jeg har overvejet, om man kan finde tilsvarende danske tal. En hurtig søgning gik på Folketingets ombudsmand. http://www2.ombudsmanden.dk/findviden/fob/

    I denne rapport fra 2002 er der også tal tilbage fra 1993, hvor antallet af sager var 2.943. Der skete (ifølge en anden rapport) så til 2010 en stigning til 4.994 som i de engelske tal, men ikke så kraftig, herefter et fald/stabilisering til 2016: 4774. Sådanne tal (stigning til 2010, derefter fald/flade ud) er næppe et stort argument. Og hvorfra ved vi, at det har med NPM at gøre? (I øvrigt findes også her klager uden for kompetenceområdet, ca. 75% er sådanne. Men jeg har ikke udskilt dem. Selv med dem er klagetallet faldende i de senere år.)

    Jeg så også på tal for Forsikringsankenævnet, der har tal tilbage fra 1975. Klagetallet steg fra dette år til et plateau i perioden 1995-2005, hvorefter det begynder at falde/flade ud. Altså parallelt. Er den indledende stigning på dette private erhvervsområde så også NPMs skyld?

    Hood konkluderer på sine engelske tal s. 124 i sin bog, at mht. klagerne finder vi ”a more nuanced picture” (et mere nuanceret billede) end både kritikere og støtter af NPM ville ønske sig. S. 127 mener han dog, at den kritiske hypotese ”on balance [is] more plausible” …(ca. = lidt mere sandsynlig, eller: på vippen mere sandsynlig). En meget forsigtig sprogbrug, der ikke berettiger Torfings dødserklæring. Hertil kommer stadig det grundlæggende: Er det NPM, der er årsagen?

    Måske er der blot tale om, at sådanne klageinstanser måske ikke sjældent blev etableret i 1970erne og derefter oplevede en voksende tilstrømning af sager, indtil disse muligheder blev helt kendte. Herefter flader det relevante klagetal ud og falder.

    HAR NPM SKABT EN BILLIGERE OFFENTLIG SEKTOR?
    Det andet punkt, som Torfing nævner, angår, om NPM har skabt en billigere offentlig sektor. Det har man åbenbart hævdet i England, at NPM kunne. Det er selvfølgelig et voveligt salgsløfte, især hvis det skal gælde en 30 årig periode. Herhjemme knyttede man kun det danske NPM = Moderniseringsprogrammet fra 1983 til at HÆMME væksten i den offentlige sektor. Hood mener ikke, at det engelske løfte om en billigere offentlig sektor er blevet indfriet og støtter det med mange data. Det vil jeg ikke trætte læserne med.

    Men min argumentation er stadig: At omkostningerne, stykpris eller ej, med eller uden inflation, til det offentlige er steget i en 30 års periode, hvor også NPM har været på banen, er IKKE noget bevis på nogen ÅRSAG. Det er samvariation, ligesom det med storken og fødselstallet. Her skal man gå ned i detaljen mht. enkelte offentlige virksomheder for at bevise noget om storkens bidrag. Er den konkrete offentlige virksomhed, for de samme opgaver som tidligere og med anvendelse af NPM blevet dyrere eller billigere pr. stk. bortset fra inflation – og kan man synliggøre årsagskæden, hvad der dog skulle være lettere på det niveau? Min formodning er i øvrigt, at hvis man gjorde det, ville man finde endnu et blandet billede og mange tendenser, måske at det virker nogle gange i nogle virksomheder, i andre ikke. Sådan er det rædselsfulde liv med data i forskning. Meninger og store armbevægelser, også mine egne, er så meget lettere. Men det ville alligevel være et fremskridt. Hood refererer flere kritikere for at sige til ham, at han burde analysere sagen på den måde, på enkeltvirksomhedsniveau. Men han gør det ikke.

    Det er ikke mærkeligt, at den offentlige sektor er vokset. Der er kommet så mange flere opgaver til i perioden. Vi ved ikke, hvor stor den ville have været uden NPM. Torfing afviser denne argumentation – kalder det ”en helt anden kritik”. Ja, og så?

    I den tidligere artikel af Torfing, som jeg kritiserer (se linket ovenfor i min nytårsartikel), går han det sidste skridt og skriver på Hoods vegne: ”NPM […] har […] skabt en offentlig sektor, der både er dyrere og dårlige.” Ikke alene har NPM altså ikke gjort det billigere og bedre. NPM har direkte SKABT ulykkerne. Det er der ikke belæg for hos Hood. Ja, Hood afviser selv dette ”radically pessisimistic view” (radikalt pessimistiske synspunkt) s. 183.

    Jeg er enig i, at kritik - såvel min som Torfings – skal være sagligt baseret. Vi har måske forskellige meninger om, hvem der svigter mest på det punkt. Det er normalt. Jeg er glad for, at Torfing giver sig til kende, så jeg kan ridse det op, jeg ser. Jeg ser problemer i Hoods argumentation. Den har jeg kun mulighed for at vurdere, fordi Hoods bog er så ordentlig og åben. Torfing gentager fra katederet blot konklusionen, at patienten er død, uden nogle mellemregninger og diskussioner af forklaringsmuligheder. Jeg tror dog, at han er blevet slået ihjel af lægen, der også forveksler det, jeg ser som Hoods ”ikke helt rask” med ”så kan vi roligt begrave ham.”

    Godt nytår. Brug endelig god belysning, når du kører om natten i mørke. Bøje Larsen.

  • 29.12.17 Jacob Torfing
    Bøje fejler i kritik af Hood og NPM

    Bøje er tilbage på artikler fra 2017 og har virkelig det lange lys på. Han kommenterer således på en artikel om Hood's kritik af NPM, som er fra 2016 og IKKE fra 2017.

    Det være, hvad det være vil. Hvis den kritiske kommentar til Hood er berettiget, så skal den selvfølgelig frem.

    Problemet er bare, at Bøje fuldstændig forvansker Hood's analyse for at kunne skyde den ned. Bøje hævder således, at Hood blot konstaterer, at den offentlige sektors udgifter er steget og så beskylder NPM for det resultat. Havde det bare været så simpelt, så lå NPM nok ikke på dødslejet. Sagen er dog, at Hood og Dixon møjsommeligt har regnet sig frem til, at stykomkostningerne ved produktion af offentlig service kontrolleret for inflation er steget, samtidig med at kvaliteten målt på antallet af klager er faldet. Det er det værst tænkelige udfald: den engelske offentlige sektor får mindre for mere efter 30 år med aggressiv NPM.

    Selvfølgelig ved vi ikke, hvad der ellers var sket, hvis der ikke havde været NPM. Men det er en helt anden kritik.

    Dette lille pip blot for at understrege, at kritik af andres arbejde helst skal hvile på et sagligt og oplyst grundlag.

    Bedste hilsner og godt nytår
    Jacob Torfing

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også