Foto: Shutterstock

En times kø til årsopgørelsen

Social

12/03/2021 10:07

Theis

Fredag morgen er der allerede en times kø for at se sin årsopgørelse hos Skat.

Officielt åbner Skattestyrelsen op for, at danskerne kan se deres årsopgørelse på mandag, men meget tyder på, at det allerede vil være muligt at tyvstarte i dag fredag.

Netop nu valfarter folk ind på Skats hjemmeside, hvor de gerne vil se, om de får penge retur eller skal betale penge til Skat.

I skrivende stund er der over 25.000 personer i kø til deres årsopgørelse, og det giver en ventetid på lige knap en time.

Der er dog det problem, at årsopgørelsen ikke er klar endnu.

Når man kommer ind i kø-systemet på Skats hjemmeside, bliver man mødt med beskeden om, at der er mange besøgende lige nu, og at årsopgørelsen er klar fra mandag den 15. marts.

Dermed sidder folk lige nu forgæves i kø, da de ikke vil blive mødt med en færdig årsopgørelse, når de kommer ind efter ventetiden.

Åbner nok i dag

Der er dog stor sandsynlighed for, at der allerede i dag fredag bliver åbnet op for årsopgørelsen, selvom det først er mandag, at der officielt bliver åbnet op.

Skattestyrelsen plejer nemlig at lade danskerne komme ind i løbet af fredagen, så de gradvist kan få lukket folk ind, i stedet for, at alle danskerne forsøger at komme ind mandag den 15. marts på samme tid.

Mest Læste

Annonce