Beskæftigelsen steg igen igen i marts. Foto: Shutterstock
Beskæftigelsen steg igen igen i marts. Foto: Shutterstock

Beskæftigelsen buldrer frem: 16.000 flere i job i marts

Erhvervsliv

20/05/2022 09:35

J. Bøgen

For 14. måned i træk steg beskæftigelsen i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er særligt det private, det banker tallet op.

For 14. måned i træk steg beskæftigelse herhjemme. Helt præcist steg antallet af personer i arbejde med 16.000 i fra februar til marts, hvilket svarer til en stigning på 0,6 procent.

Det skriver Danmarks Statistik i en ny opdatering om beskæftigelsen.

Stigningen betyder, at 2.947.000 personer havde et løndmodtagerjob i marts, hvis man korrigerer for sæsoneffekt.

Flere i arbejde både offentligt og privat

Det private er i høj grad kommet efter de mange tusinde afskedigelser under coronakrisen.

I juni 2021 kom der flere flere i beskæftigelse i det private, end der blev afskediget, og fra juli 2021 og frem har antallet af nyansatte i det offentlige været højere end i det offentlige. Siden efteråret 2021 har forskellen været ganske markant.

Fra februar til marts steg antallet af ansatte sektoren virksomheder og organisationer med 15.000 lønmodtagere. Det svarer til en stigning på 0,7 procent.

Størstedelen af de 16.000 nye beskæftigede blev ansat i det private. Foto: Screenshot, Danmarks Statistik

Hvis man sammenligner beskæftigelsesniveauet fra februar 2020 (umiddelbart før den første coronanedlukning) er beskæftigelsen i det private steget med 110.000 personer til og med marts 2022 - en stigning på 5,6 procent.

Mest Læste

Annonce