Den hvide nedbør vender tilbage inden længe.
Lige nu læser andre
Det milde og til tider våde og blæsende vejr ser ud til at fortsætte lidt endnu, men det betyder ikke, at sneen har takket af for i år.
Sidste på måneden er der tendenser til, at højtryk i perioder kan bygges op og sende koldere luft ind over Danmark.
Højtryk over Nord- eller Østeuropa kan medføre perioder med mere stabilt, tørt og koldere vejr, men der vil fortsat være mulighed for ustadigt, mildt og mere vådt vejr fra sydvest.
Det skriver DMI i en netop opdateret månedsprognose.
Uge 51
Uge 51, som starter den 15. december, begynder med stille dage og lidt sol gennem skyerne.
Læs også
Ifølge prognoserne bevæger dybe lavtryk sig over Nordatlanten, mens et højtryk længere mod øst sender mild luft op over Danmark.
Det giver temperaturer, der ligger mellem 4 og 10 grader i dagtimerne. Midt på ugen forventes fronter med regn og blæst fra vest, og weekenden kan blive mere blæsende, end mange måske håber.
Uge 52
Juleaften ligger i uge uge 52, og lige nu ser det ud til, at danskerne får blæsevejr i gave.
Flere lavtryk bevæger sig ind over Skandinavien, og fronter fra vest vil give regn og vindstød på tværs af landet.
DMI vurderer dog, at koldere luft kan nå frem i løbet af juledagene.
Læs også
Derudover peger modellerne på tendenser til højtryk nær Danmark, som kan give roligere vejr senere på ugen.
Dagtemperaturen forventes at ligge mellem 2 og 8 grader, mens natten holder sig over frysepunktet for de fleste.
Uge 1
Hvad angår den første uge i det nye år, er prognoserne endnu usikre.
Lavtryk kan fortsat passere mod Norskehavet, men højtryk fra øst kan give tørre og koldere dage med lidt sol.
En mulighed er også, at et højtryk vest for Skandinavien sender kold luft ned fra nord.
Læs også
Temperaturen ser ud til at lande mellem 1 og 6 grader om dagen og ned mod tre graders frost om natten.
Ser man frem mod midten af januar, viser flere modeller skift mellem højtryk og fronter fra sydvest.
Det kan give både solrige, kolde perioder og dage med regn, slud eller sne. Dermed ser det ud til, at sneen først vender tilbage, når kalenderen siger 2026.