Forside Generelle nyheder Skattestyrelsen udsender breve: Drejer sig om udbetalinger til danskere

Skattestyrelsen udsender breve: Drejer sig om udbetalinger til danskere

skat, skattestyrelsen
Shutterstock

Har du modtaget brevet?

Lige nu læser andre

Skat kan for mange være ligesom en jungle.

Der er regler, tal og frister, som kan være svære at huske, når hverdagen i forvejen er fyldt med drift, kunder og deadlines.

Mange har oplevet, at selv små fejl kan få store konsekvenser, hvis man ikke har helt styr på detaljerne.

For virksomheder gælder det samme.

Papirarbejde og indberetninger kan hurtigt glide i baggrunden, når fokus er på at få forretningen til at køre.

Læs også

Udsender breve

En række familieejede virksomheder, håndværksfirmaer, mindre tech-startups, lokale produktionsvirksomheder og andre såkaldte unoterede selskaber er ikke altid gode nok til at indberette, når de udbetaler udbytter til deres ejerkreds. 

Skat af udbytter betales af den eller de personer eller selskaber, som har aktier i et givent unoteret selskab.

Indberetter det unoterede selskab de forkerte eller slet ingen oplysninger om, hvem der har modtaget udbetaling af udbytterne, kan der ikke opkræves skat af aktieudbyttet, og dermed er der risiko for, at statskassen går glip af pengene.

Derfor sendte Skattestyrelsen før jul de første cirka 500 af i alt 1.000 breve ud til udloddende, unoterede selskaber, som ikke korrekt har indberettet, hvem de har udbetalt udbytter til i indkomståret 2024.

“Langt de fleste selskaber har gode intentioner. Men flere af de unoterede selskaber er mindre selskaber, som tror, de har registeret udbetalingen af udbytter korrekt,” lyder det fra underdirektør i Skattestyrelsen, Rasmus Winther Borup, der fortsætter:

Læs også

“Derfor er rykkerbrevene en udstrakt hånd om vejledning til selskaberne, så de kan komme i mål med korrekt indberetning af udbytter.”

Rykkere rykkede 20 millioner kroner i kassen

Skattestyrelsen har gode erfaringer med at sende rykkerbreve med vejledning til unoterede selskaber.

I december 2024 sendte styrelsen således breve til mere end 500 selskaber.

Den venlige hilsen og den medfølgende vejledning fik mere end halvdelen af selskaberne til at reagere og efterregistrere de ønskede oplysninger for indkomståret 2023, hvilket har medført et samlet provenu på cirka 20 millioner kroner til statskassen.

“Det er dejligt at se, at vores rykkerbreve virker efter hensigten. Når selskaberne selv noterer de korrekte oplysninger, skal vi ikke også bruge tid og ressourcer på at føre kontrol med dem. Så kan vi koncentrere vores kontrolindsats mod de selskaber, der ikke reagerer på vores henvendelse,” siger Rasmus Winther Borup. 

Læs også

Ads by MGDK