Forside Generelle nyheder Trist besked fra MENY: Overvejer at droppe det helt

Trist besked fra MENY: Overvejer at droppe det helt

MENY
ArDanMe / Shutterstock.com

“Kære kunder desværre et lidt kedeligt opslag herfra,” starter meddelelsen.

Lige nu læser andre

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange danskere ikke har været ovenud tilfredse med supermarkederne gennem de seneste år.

Selvom inflationen for længst er faldet til ro, fortsætter priserne opad, og det presser privatøkonomierne rundt omkring i landet.

Utilfredsheden går dog ikke kun én vej.

Af og til hænder det også, at supermarkederne må bede kunderne om at stramme op, fordi der opleves opførsel, som ikke hører nogen steder hjemme.

Sådan en situation befinder vi os i nu.

Overvejer ultimatum

Læs også

“Kære kunder desværre et lidt kedeligt opslag herfra,” skriver MENY Næstved Østergade i et opslag på Facebook og fortsætter:

“Vi er desværre endnu engang blevet udsat for hærværk i dag og tyveri – senest er sensoren på håndvasken på kundetoilettet blevet stjålet. Det betyder, at vi desværre er nødt til at lukke kundetoilettet midlertidigt, indtil vi kan vurdere situationen.”

Det er ikke første gang, at butikken oplever noget i den boldgade, og nu overvejer de helt at fratage kunderne muligheden for at besøge det lille hus, når de handler ind:

“Vi overvejer desværre, om det overhovedet er muligt at beholde et kundetoilet fremover, da der ofte opstår hærværk som medfører ekstra udgifter til reparation og rengøring.”

Afslutningsvist beder butikken om forståelse, selvom der naturligvis er frustration på begge sider:

Læs også

“Vi håber på jeres forståelse og respekt for situationen – vi ville naturligvis helst kunne tilbyde dette som en service til alle kunder.”

Reaktioner

Opslaget har fået en del opmærksomhed allerede. En kunde påpeger, at opførslen er helt ved siden af, men at muligheden for at låne et toilet er rart:

“Meget trist opførsel, og der er mange der er glade for muligheden for toilet.”

En anden kunde kommer med en idé til, hvordan man kan løse problemet: “Aflås det toilet og lad folk låne en nøgle for at benytte det,” skriver vedkommende.

Nu vil kun tiden vise, hvordan det ender.

Læs også

Du kan se det omtalte opslag herunder.

Click here to display external content from Facebook recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Ads by MGDK