Kulturlivet omfavner i disse år i højere grad end nogensinde før hele det ganske land. Hvis nogen troede, at kulturoplevelser af højeste kvalitet var forbeholdt de største fire-fem byer – eller endda blot hovedstaden – er det på høje tid at tro om igen.
Hvis vi i baghovedet har den kritik, som dette års udgave af Distortion mødte i medierne for sin behandling af de københavnske gader, er der et ekstra godt belæg for at hævde, at provinsen faktisk har potentiale til at levere mere formfuldendte kulturoplevelser end hovedstaden.
Tag Heartland Festival som eksempel. En nyskabende begivenhed, som med sin kombination af musik, mad, kunst og samtaler allerede på sit andet år har etableret sig som en af Danmarks mest markante festivaler. Det kunne tydeligt ses i publikums opbakning til Heartland – det daglige besøgstal var nemlig fordoblet i forhold til det første år, antallet af dage var udvidet fra to til tre, og inden festivalen officielt gik i gang, var der allerede udsolgt af partoutbilletter.
Nytænkning uden for byerne
Heartland ligger vel at mærke i Kværndrup ved Egeskov Slot. Geografisk og ikke mindst mentalt ganske langt fra den københavnske stenbro. Og netop fordi festivalen udgør et åndeligt modstykke til de former for københavnerkultur, som Distortion er det ypperste eksempel på, bliver den så meget mere attraktiv.
Men det er kun en del af historien. Det allervigtigste parameter er, at Heartland virkelig føles som en festival, der kun kan afholdes lige præcis i det lokalområde, hvor den finder sted.
Det skyldes, at festivalen ikke blot er resultatet af en fiks idé, men om et gennemarbejdet koncept, som er blevet indfriet med hjælp fra lokale aktører – ikke mindst Faaborg-Midtfyn Kommune og greve Michael Ahlefeldt fra Egeskov Slot. Dermed er der sikret et lokalt ejerskab af festivalen, som den enkeltstående megakoncert med et internationalt topnavn aldrig nogensinde vil kunne levere.
Heartland og Kværndrup står ingenlunde alene. Wonderfestiwall, Alive Festival og Musik i Lejet er alle tre eksempler på kulturbegivenheder med hver deres gennemførte koncept og fundamentet solidt plantet i de respektive lokalområder. Det samme gælder Folkemødet og Kulturmødet, som begge er begivenheder, der år efter år formår at trække folk fra hele landet – herunder også hovedstaden – til det, der med et kulturkonservativt københavnerblik må siges at være lidt afsides locations.
Det vigtigste udbytte af den kulturelle mangfoldighed er imidlertid ikke de mange fine, enkeltstående begivenheder og oplevelser. Det er i stedet, at det rige kulturliv bidrager så markant til at skabe kulturel sammenhængskraft på tværs af landet.
Kulturen forener os og etablerer fællesskaber, som ikke kan opstå hverken på de digitale platforme eller i den fortravlede hverdag, hvor vi går mere op i at komme igennem dagens arbejde end i at få udviklet og udfordret vores individuelle og fælles ånd og sensibilitet. Det er, med andre ord, en stor demokratisk gevinst, som intet i vores samfund kan indfri på samme måde som de fælles kulturoplevelser kan.
Hertil kommer det udbytte, som en by, en kommune og et lokalområde får ud af danne rammen omkring en intelligent kulturbegivenhed med et gennemført, attraktivt koncept. Det er ikke blot et udbytte, der kommer området til gode i de få dage, den givne begivenhed varer.
Er udførelsen rigtig, vil en kulturbegivenhed nemlig skabe identitet og sammenhængskraft blandt de lokale. Den vil den bidrage til, at flere får lyst til at flytte til det givne område. Den vil bidrage markant til områdets branding og positionering i forhold til resten af landet. Netop fordi den kommer til at udgøre et væsentligt element i fortællingen om byen.
Hvem kan nævne Roskilde uden at tænke på festivalen? Hvem kan nævne Nykøbing Mors uden at tænke på Kulturmødet? Og – allerede efter to år – hvem kan nævne Kværndrup og Egeskov Slot uden at tænke på Heartland Festival?
