Foto: Shutterstock

Kasper Hjulmand: Corona giver mulighed for at udskyde en kamp 48 timer. Det gør et hjertestop åbenbart ikke

Kultur

15/06/2021 10:59

LTT

I dag afholdt DBU pressemøde omkring situationen i landsholdslejren og ikke mindst en opfølgning på Christian Eriksen.

“Jeg var der, jeg ved det”
På pressemødet blev landstræner Kasper Hjulmand spurgt ind til UEFAs udmelding omkring, at spillerne selv valgte at spille lørdagens kamp færdig, efter Christian Eriksen kort tid forinden, havde haft et hjertestop på banen. 'Jeg var der. Jeg ved det. Jeg følte, at vi og spillerne blev sat under et pres' 

“Det var på ingen måde os der kom til Uefa og sagde, at vi havde lyst til at spille videre”
UEFA har været ude og afvise at de danske spillere blev presset til at afvikle kampen. Kasper Hjulmand køber den ikke, på pressemødet i dag, sagde Kasper Hjulmand: “Det er indiskutabelt, at vi fik to muligheder af Uefa. Jeg var der. Jeg ved det. Jeg følte, at vi og spillerne blev sat under et pres. Der var de to muligheder. Og det var meget, meget klart. Det var på ingen måde os, der kom til Uefa og sagde, at vi havde lyst til at spille videre. Det er sandheden. Det ved jeg. 

“Corona giver mulighed for at udskyde en kamp”
Kasper Hjulmand problematiserer efterfølgende på pressemødet at et hjertestop ikke giver mulighed for at udskyde en kamp, mens corona gør. “Corona giver mulighed for at udskyde en kamp 48 timer. Det gør et hjertestop åbenbart ikke. Det, synes jeg, er forkert.”

Danmark spiller på torsdag deres næste kamp mod Belgien i parken. 

 

Mest Læste

Annonce