Foto: Shutterstock

LIGE NU: Disse danskere bør lade sig teste to gange

Sundhed

30/11/2020 11:05

Theis

Nu fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed, hvem der bør lade sig teste flere gange.

En nær kontakts test nummer 2 kan have afgørende betydning for, at smittekæderne brydes effektivt. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer alle nære kontakter til COVID-19-smittede til at følge retningslinjerne og lade sig teste både på 4. og 6. dagen for kontakt med en smittet person.

Har du været i nær kontakt med en COVID-19-smittet, er du selv i risiko for at være blevet smittet. Derfor er det vigtigt, at du som nær kontakt går i selvisolation og bliver testet – sådan er du med til at bryde smittekæderne.

 

Men hvorfor er det vigtigt, at du testes BÅDE på 4. dagen for kontakten med en smittet og igen på 6. dagen?

Derfor er den anden test så vigtig

For at sikre, at du som nær kontakt ikke er smittet og kommer til at bære smitten videre, er det er vigtigt, at du får taget to tests.

”For de fleste personer, udvikler virusset sig sådan, at det kan ses i en test allerede på 4. dagen. Men der er også personer, hvor vi skal hen på 6. dagen før, at der er virus nok til, at det kan ses i en test. Derfor er det vigtigt, at alle nære kontakter, der testes negativ i første test, også tager test nummer 2. Så får vi nemlig så mange smittede nære kontakter med i smitteopsporingen som muligt,” siger overlæge Lena Graversen, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Vi ser, at nogle nære kontakter springer testen på 6. dagen over, når de har fået et negativt svar på den første test. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer derfor alle nære kontakter til at følge retningslinjen og lade sig teste 2 gange,” skriver styrelsen selv i en pressemeddelelse. 

Mest Læste

Annonce