Jesper Bengtson
Lejere har to spor til rådighed, når udlejeren ikke reagerer på skimmelsvamp.
Skimmelsvamp i en lejebolig er sjældent kun et rengøringsproblem.
Er skaden opstået på grund af konstruktionsfejl, utætheder eller manglende vedligeholdelse, er ansvaret som udgangspunkt udlejerens, og lejeren har både civilretlige krav efter lejeloven og en offentligretlig beskyttelse via kommunens tilsynspligt med sundhedsfarlige boliger.
Det første skridt er dokumentation. Konstateres synlig skimmelvækst, fugtskjolder eller mistanke om skjult vækst, bør lejeren fotografere skaden, notere hvor og hvornår den er opdaget og sende en skriftlig henvendelse til udlejeren med en rimelig frist til udbedring.
Uden skriftlig reklamation kan lejeren senere have svært ved at dokumentere, at udlejeren har fået mulighed for at handle.
Kommunen kommer ind, når udlejeren ikke reagerer
Reagerer udlejeren ikke, eller er udbedringen utilstrækkelig, kan lejeren gå til kommunen.
Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med ejendomme til beboelse og ophold, når der er mistanke om, at de kan være sundhedsfarlige.
Vejledningen fra kommunerne er ret ensartet. Lejeren skal først kontakte udlejeren, og kommunen involveres først, hvis reaktionen udebliver.
Frederiksberg Kommune formulerer det sådan, at man kun skal anmelde skimmelsvamp til kommunen, hvis ejeren ikke reagerer inden for rimelig tid på lejerens henvendelse.
Roskilde Kommune skriver tilsvarende, at hvis der er sundhedsskadelige skimmelangreb, og udlejeren ikke reagerer, kan lejeren anmelde skimmelsvamp til kommunen.
Vurderer kommunen, at der er sundhedsfare, kan den påbyde ejeren at udbedre forholdene og i grove tilfælde kondemnere boligen.
Social- og Boligstyrelsen har udgivet en håndbog til kommunerne om håndtering af sager om skimmelsvamp, der beskriver den anbefalede sagsgang fra anmeldelse til afgørelse.
Kan give helbredsgener
Styrelsen for Patientsikkerhed peger på, at længerevarende ophold i fugt- og skimmelbelastede bygninger kan give luftvejssymptomer, luftvejsinfektioner, astma og i sjældne tilfælde allergi.
Styrelsen beskriver også indeklimasymptomer som slimhindeirritation, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær, der typisk aftager, når man opholder sig andre steder.
Kommunerne kan hente sundhedsfaglig rådgivning hos styrelsens tilsyns- og rådgivningsenheder, når de skal vurdere en konkret bolig.
Klageveje
Er sagen fastlåst mellem parterne, er der flere klageveje afhængigt af boligformen. I private lejemål behandler huslejenævnet uenigheder om blandt andet lejens størrelse og vedligeholdelse. I almene lejemål er det beboerklagenævnet.
Klagen skal være skriftlig og vedlagt dokumentation, og lejeren skal først have forsøgt at løse sagen med udlejeren.
Ifølge borger.dk koster en klage i 2026 367 kroner ved huslejenævnet og 172 kroner ved beboerklagenævnet. Krav om forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ligger ikke inden for huslejenævnets kompetence, og de sager skal i stedet indbringes for boligretten.
Ansvarsfordelingen afhænger af årsagen. Skyldes skimmelvæksten alene utilstrækkelig opvarmning eller manglende udluftning, kan lejeren selv have ansvaret for at fjerne den.
Skyldes den derimod byggetekniske fejl, tag- eller rørskader, utilstrækkelig isolering eller manglende ventilation, er det udlejeren, der skal udbedre.
Den grænse er ofte omdrejningspunktet i både kommunale sager og nævnssager, og det er grunden til, at billeddokumentation og skriftlig korrespondance med udlejeren er så central fra starten.
