Jesper Bengtson
Artikel 50 i AI-forordningen ramte søndag udbydere og professionelle brugere af generativ AI.
Fra søndag den 2. august 2026 gælder EU’s krav om, at AI-genereret og AI-manipuleret indhold skal kunne identificeres som kunstigt fremstillet. Kravet står i artikel 50 i AI-forordningen og retter sig mod både leverandørerne af AI-systemer og de virksomheder, myndigheder og andre professionelle aktører, der bruger dem.
Digitaliseringsstyrelsen, der er udpeget som nationalt koordinerende tilsynsmyndighed, oplyser i sin gennemgang af reglerne, at forpligtelserne i artikel 50 i udgangspunktet gælder fra netop 2. august 2026. For AI-systemer, der allerede var på markedet inden den dato, gælder kravet om maskinlæsbar mærkning dog først fra 2. december 2026.
Hvad skal mærkes
Kravet dækker syntetisk indhold i alle formater. Udbyderen af et AI-system skal sørge for, at det output, systemet producerer, mærkes i et maskinlæsbart format, så det efterfølgende kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen kan mærkningen ske ved indlejrede vandmærker, metadata, kryptografiske metoder til at påvise oprindelse og ægthed, registreringsmetoder eller fingeraftryk.
Oven i den tekniske mærkning kommer en oplysningspligt for såkaldte deepfakes. En deepfake defineres i forordningen som AI-genereret eller AI-manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder eller begivenheder, og som fejlagtigt fremstår ægte. Den, der udbreder en deepfake, skal oplyse modtagerne om, at indholdet er kunstigt.
For AI-genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af samfundsmæssig interesse, gælder også en oplysningspligt, medmindre teksten har været igennem menneskelig eller redaktionel gennemgang, og en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar.
Hvem er omfattet
Reglerne rammer to grupper. Udbyderen er den, der udvikler AI-systemet og bringer det på markedet under eget navn, mens idriftsætteren er den, der tager systemet i brug i sin virksomhed eller organisation. Dansk Erhverv beskriver i en juridisk brevkasse, at en virksomhed er idriftsætter, når den kommercielt bruger generative tjenester som ChatGPT eller Midjourney i sin drift.
Kommuner, regioner, styrelser og andre offentlige myndigheder, der anvender generative AI-værktøjer i sagsbehandling, kommunikation eller borgerrettede tjenester, er dermed også idriftsættere og skal leve op til oplysningspligten, når de udbreder AI-genereret materiale.
Rent private, ikke-erhvervsmæssige aktiviteter falder derimod uden for forordningens anvendelsesområde. Deler en borger et AI-billede på sociale medier som privatperson, er vedkommende ikke idriftsætter i forordningens forstand. Grænsen bliver til gengæld flydende, hvis aktiviteten sker som led i erhverv eller giver løbende økonomisk fordel.
Undtagelser og sanktioner
Der er skruet ned for mærkningen, når indholdet er en del af et kunstnerisk, kreativt, satirisk eller fiktivt værk. Her skal oplysningen om det syntetiske ophav gives på en måde, der ikke er til gene for visningen af værket, fremgår det af Dansk Industris vejledning om reglerne.
Overtrædelser kan koste dyrt. AI-forordningens artikel 99 giver mulighed for bøder på op til 15 millioner euro eller 3 procent af den globale årsomsætning, alt efter hvilket beløb der er højest, for manglende overholdelse af forpligtelser, herunder gennemsigtighedskravene.
I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen udpeget som nationalt koordinerende tilsynsmyndighed, men forordningen lægger op til et sektorbaseret tilsyn, hvor flere myndigheder deler ansvaret. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen er blandt de øvrige udpegede tilsynsmyndigheder på området.
